GOG fylder 50 år
Stort tillykke til GOG, som i dag – mandag den 1. maj fylder 50 år.
At blive 50 år er som forening, nok ikke noget GOG mærker så meget til, men det gør alle os som er i og omkring GOG, eller har været en del af GOG tidligere.
At være med til at fejre vores klub, er en stor mærkedag. Tænk sig, at vi kan være med til at markere vores klubs fødselsdag. Det kan og skal vi være stolte af.
Hvis vi tager et tilbageblik ned af Memory Lane, så har der været mange store oplevelser igennem tiden.
Udover oprykninger igennem rækkerne i 70´erne og 80´erne for både vores Herre- og Damehold, så har der også på Børne, og Ungdomssiden været store oplevelser.
Klubben har vokset sig stor og mægtig og er blevet en Europæisk storklub, med stolte lokale rødder solidt plantet på Sydfyn.
Op til jubilæet, så har vi talt om vi skulle skrive en BOG, men den er så fint beskrevet i den udsendelse, som har været kørt på TV2 i Januar måned – ”VI ER GOG”. Og denne kunne vel ikke beskrive det bedre om GOG.
Når vi tænker tilbage på hvilke oplevelser vi har haft, så har det hele været båret af ord som FÆLLESSKAB, SAMMENHOLD, FAMILIE og ikke mindst at INGEN ER STØRRE END KLUBBEN.
Det er store ord, men som alle I og omkring klubben har været dygtige til at håndhæve, eller huske hinanden på.
EN FOR ALLE – ALLE FOR EN – DET ER KLUBBENS HJØRNESTEN.
TILLYKKE til dig GOG !