Kære medlemmer, Kære forældre, Kære bestyrelse.
Det er med beklagelse at vi må orientere om at Hans Henrik Bertelsen, et mangeårigt medlem i både klub og bestyrelse, og en ildsjæl i Køge Boldklub, er afgået ved døden i en alt for tidlig alder.
Hans Henrik, en god ven for alle , var respekteret for den rare sjæl han var, var respekteret for det arbejde han udførte i Old Boys afdelingen, og selvsagt i bestyrelsen, igennem en menneskealder, i Køge Boldklub.
Mange mennesker i og omkring Hans Henrik virke, vil huske ham som en fantastisk person, som altid var hjælpsom, smilende, og imødekommende.
Køge Boldklub sender vores varmeste tanker til Hans Henriks pårørende, Hans Henriks venner, arbejdskollegaer og bekendtskaber.
Æret være Hans Henriks minde.
Med sørgmodig hilsen
Køge Boldklubs bestyrelse.