Årets udgave af OIK-lodsedlen er nu fordelt til alle vores medlemmer og der er fuld gang i salget.
Lodsedlen sælges for 20 kr. og det giver mulighed for at vinde en guldring med diamant, en cykel og masser af gavekort til Kronstadt, Tarup Center, Rema 1000 og Tarup Gamle Mejeri samt billetter til Bulldogs kampene i resten af sæsonen. I alt er der præmier for 36900 kr.
Overskuddet fra lotteriet går til holdenes aktiviteter i løbet af sæsonen. Sidste år tjente det bedst sælgende hold over 15.000 kr. til holdkassen. Penge som kan bruges til ture til udlandet eller til sociale aktiviteter på holdene.
I år er der en gulerod til det hold der sælger flest lodsedler: Efter aftale med Bulldogs får deltager de i et træningspas med eliteholdet og bagefter er der burgere til alle. Der er også belønning til de gode sælgere i form af OIK-håndklæder, t-shirts og ishockeystave.
Vi håber på opbakning fra både sælgere og købere!