- af Anders Holst
Efter 2 års pause fik OIK genstartet New Years Championship igen med meget kort tilløb. Og wauh, I var hurtige til at tilmelde jer!
Hvad er New Years Championship? 5 sportsdirektører (Mathias Thinnesen, Simon Nielsen, André Stejlsted, Thomas Nielsen og Kasper Hovgaard) valgte på skift blandt de 57 tilmeldte spillere. Det kræver et vist overblik (eller held) at finde den rigtige sammensætning af spillere med deltagere af alt fra tidligere elitespillere til folk, som har spillet mindre end 1 sæson.
Som sagt så endte vi på 58 tilmeldinger, men modtog en sygemelding dagen før turneringen. Det betød 5 hold med mindst 11 spillere på hvert hold. Der blev spillet alle-mod-alle: 10 kampe med 20 min. effektiv hockey pr kamp. Blåt hold kom stærkt fra land med 2 sejre. Derefter et uventet nederlag til hvid, hvorpå de modstod presset i kamp 4 og vandt. Runner up blev sort hold, som begyndte med et 0 – 1 nederlag og siden vandt 3 på stribe, men blev 2’er pga indbyrdes nederlag til blå.
Kamp 1 Sort mod blå: 0 – 1
Kamp 2 Hvid – Grøn: 2 – 4
Kamp 3 Blå – Rød: 4 – 3
Kamp 4 Sort – Hvid 3 – 0
Kamp 5 Grøn – Rød 8 – 1
Kamp 6 Blå – Hvid 0 – 2
Kamp 7 Grøn – Sort 1 – 3
Kamp 8 Rød – Hvid 5 – 3
Kamp 9 Grøn – Blå 3 – 5
Kamp 10 Sort – Rød 5 – 2
Samlet vinder: BLÅT HOLD: André Stejlsted, Michael Schäffer, Steffen Bengtsson, Max Larsen, David Elkjær, Magnus Jeppesen, Christoffer Jeppesen, Emil Bill Larsen, Kasper Kristensen, Sara Rosenlyst, Anders Wibling, Christian Andersen.
Tillykke til blåt hold. De foreviges på vandrepokalen.
Vi ses i julen 2023!
Kæmpe tak til Vivian, Gustav, Steven, Casper, Kristina, Niclas og Camilla for at tage ur + speakerboks.
Stor tak til klubrummet for at servicere holdene og tak til dommerne for løfte opgaven.