SISU Basketball
Senior
Drenge / Boys
Pige / Girls
U9 - DR 2014

Dato | Beløb |
---|---|
1. jan | 1.815,00 kr |
1. jul | 1.815,00 kr |
Medlemsbetingelser SISU
Indmeldelse: Indmeldelse kan kun ske via Holdsport. Ved indmeldelsen accepteres medlemsbetingelserne beskrevet i denne drejebog.
Betaling: Betaling sker online via holdsport. Der betales halvårligt og der er ikke fortrydelsesret.
Ved indmeldelse sker 1. betaling efter 30 dages prøvetid.
Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske skriftligt til [email protected]
· Ved udmeldelse kan man ikke overføre kontingent til andre personer og det allerede indbetalt kontingent - refunderes ikke
· Udmeldelse skal ske inden 1/8 eller 31/12
· Kontingentet er betaling for et medlemskab og ikke for en bestemt mængde idræt. Der vil ikke blive ydet økonomisk godtgørelse ved eventuelle aflyste træninger. SISU er en forening, og er derfor ikke omfattet af forbrugeraftale loven.
· Aktive medlemmer, der er i kontingentrestance, kan udelukkes fra at deltage i klubbens arrangementer, og de kan – efter der er afgivet varsel herom – ekskluderes af klubben.
Kommunikation: Al kommunikation forgår via holdsport. For at lette arbejdet i klubben er det ethvert medlems pligt at holde sig underrettet om arrangementer, holdtræning, aflysninger, møder, kampe etc., som opslås på holdsport.
Personoplysninger SISU benytter holdsport i alle henseender. Ved brug af holdsport accepteres deres betingelser og privatbrugspolitik. Disse betingelser er opdateret, så der i alle tilfælde er taget højde for brugernes rettigheder. Holdsport sørger for behandlingssikkerhed af alle data.
SISU som forening
Foreningens aktiviteter bygger primært på frivilligt arbejde. Hverken klubbens løbende drift eller gennemførelse af aktiviteter kan ske, uden at medlemmerne – herunder forældre/værge til aktive spillere - bidrager aktivt hertil. Der forventes derfor i overensstemmelse med god klubånd i rimeligt omfang at bidrage til klubbens/holdets aktiviteter, som bl.a.:
· Hjælp til intern kommunikation på holdet
· Hjælpe til ved egne stævner
· Hjælpe til med opsætning til kampene og oprydning efter kampene
· Sidde ved dommerbord
· Stå i bod/bar til kampe og andre arrangementer (senior / ungdom)
· Hjælpe til med juleturneringen/afslutningsfesten
Efter træning forventes det du rydder op efter dig selv, det gælder plastflasker, bolde i kurve, skralder fra diverse frugt og indpakningspapirer i skraldespande. Der er opstillet skraldespande inden for overskuelige rækkevidder på alle træningsfaciliteter.
HUSK: Efterlad altid banen, som du selv ønsker at modtage den!
Billeder: SISU kan vælge at gøre brug af billeder, der er taget til klubbrug i forbindelse med træning, turneringer og event. Disse anvendes f.eks. på vores hjemmeside og facebookside, i foldere, på plakater m.m. Der vil på ingen måde være tale om billeder, der kan have en anstødelig karakter.
Børneneregler
· Vær god mod alle på dit hold. Husk at sige søde ting og rose dine holdkammerater, når de har brug for det eller har gjort noget godt. Man kan altid finde noget godt at sige
· Tænk over dit kropssprog, og hvordan du taler til andre. Det er ikke rart for nogen at blive nedgjort, vendt øjne af, bagtalt eller endnu værre - ignoreret
· Prøv at lære alle på dit hold godt at kende, måske har I mere til fælles, end du tror?
· Falder en holdkammerat og slår sig, hjælp dem op, og spørg om de er ok
· Skriv ikke ting til andre på mobilen eller nettet, du ikke føler, du kan sige til dem ansigt til ansigt
· Ser du, eller er du udsat for mobning, hold det ikke hemmelig, men bed om hjælp. Det er ikke at sladre, men at være en god kammerat. Hvis du er bange for at blande dig, så kontakt en voksen
· Deltag så vidt muligt altid i de hold – og klubarrangementer der er i løbet af året
· Forældrene
· Mød op til træning og kamp, men bland dig ikke i trænerens dispositioner.
· Giv opmuntring til ALLE spillerne – ikke bare til dit eget barn.
· Skader tager træneren sig af, uheld på banen, tager medspillerne sig af.
· Giv opmuntring både i med- og i modgang – giv gerne positiv og vejledende kritik, efter træning eller kamp.
· Respekter trænerens brug af spillere
· Hvis du vil i dialog med trænerne så mød op til træning
· Se på dommeren som en vejleder – kritiser ikke dommerens afgørelser.
· Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke.
· Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet.
· Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.
· Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv end lyst og engagement.
Der findes allerede en profil med samme navn og mailadresse på Holdsport.dk. Vil du logge på denne, eller oprette en ny?
SISU Basketball - Ved Stadion 10, 2820 Gentofte - [email protected]