Om SKK

SKK er en af landets ældste idrætsforeninger. I SKK er der plads til alle, der gerne vil lære at stå på skøjter, og som vil opleve den glæde, det er at være en del af et foreningsliv. I løbet af året er det muligt for medlemmerne at deltage i en lang række forskellige sociale arrangementer, konkurrencer og camps. 

Vi tilbyder høj skøjteteknisk og pædagogisk faglighed, der rummer både bredde og elite. Ud over skøjteløb tilbyder vi fysisk træning (uden for isen) for alle medlemmer. Dette kaldes "off-ice".


Hos SKK lægger vi meget stor vægt på, at man er en del af et fællesskab, hvor både løber og forældre bidrager til klublivet. Det er meget vigtigt for os, at man bakker hinanden op, og at man opfatter sig som en del af et hold og en klub, selvom skøjteløb er en individuel sport. Vi glæder os over hinandens sejre, og samler hinanden op, når noget er svært.

SKK’s træning og vores fælles klubliv bygger på en base af gode oplevelser, sjov og sociale relationer. Træningen og træningsmængden i SKK er afstemt efter Danmarks Idrætsforbunds ATK-filosofi (aldersrelateret træningskoncept). Læs mere om ATK her.

I løbet af sæsonen er det meget vigtigt, at du holder dig opdateret, da der kan være aflysninger, ændringer, tilmeldingsfrister og andre vigtige informationer. Du vil få vigtige informationer via Holdsport, og det er også en god ide at holde sig opdateret via SKK's Facebook-side (Skøjteklub København)