Vores gymnaster og instruktører bruger meget tid i salene sammen. For at få mest glæde og udbytte af tiden med hinanden er det vigtigt, at alle møder velforberedte og med en positiv indstilling.
Vælg layout
Rette påklædning
Husk...
Man er passende påklædt til træningen og evt. opvisninger
"Passende påklædning" afhænger selvfølgelig af holdet - hvis du er i tvivl, så spørg instruktøren
Specifikt for springhold - lige fra kolbøtter til flikflak og saltoer - er det af sikkerhedsmæssige årsager vigtigt, at instruktøren kan hjælpe gymnasten i øvelserne. Det er derfor vigtigt, at tøjet dækker kroppen og gerne er elastisk, så det bliver siddende også under springøvelser
Man har bare fødder eller gymnastiksko på i salen (ikke udesko)
Gymnasterne skal have opsat hår, hvis det er så langt, at det er muligt
Man ikke bruger sin mobiltelefon i salen – specielt ikke ved brug af kamera! Der er dog undtagelser, hvis man har en aftale med instruktøren
Man sørger for at have spist inden, man tager til træning. Man må gerne have en flaske vand med, men ikke med saft eller nogen form for energidrikke
Man forholder sig til e-mails fra instruktørerne, da det er vigtig information for holdene
Gymnasterne udviser generel god opførsel: kommer til tiden, deltager aktivt, har respekt for hinanden – såvel for eget hold, men også overfor andre hold
Instruktører kontaktes, hvis man har spørgsmål eller særlige behov, som instruktørerne med fordel kan informeres om
Man husker på, at instruktørerne er frivillige og har holdene i deres fritid, og der kan derfor gå lidt tid, inden de har mulighed for at svare