Idrætsforeningerne på Frederiksberg med aktiviteter for målgruppen 60+ er gået sammen om at tilbyde træning over sommeren 2024. De fleste foreninger er på velfortjent sommerferie, men flere medlemmer er hjemme og efterspørger motionstilbud for at kunne holde sig i gang i feriepausen.
Frederiksberg Idræt (FIU) organiserer sommeraktiviteterne på tværs af foreningerne, så de mange frivillige kan holde ferie.
Der vil blive udbudt forskellige aktiviteter i juni, juli og august måned. Aktiviteterne vil være på forskellige lokationer, alt efter hvor der er plads og ledigt.
Man tilmelder sig ved at oprette en profil i systemet Holdsport og derefter betale for de træninger, man ønsker at deltage i.
60+ FerieMotion er økonomisk støttet af Bevæg dig for Livet - Frederiksberg og FIU.
FIUs projektleder Mia står altid klar til at hjælpe dig med eventuelle spørgsmål.
Kontakt mig gerne på mail [email protected].