Når du melder dig ind på et hold, kommer du på en venteliste indtil træneren godkender indmeldelsen.
Vi har ikke prøvetid i BMS Herlev, til gengæld refunderer vi kontingentet indenfor 30 dage efter indmeldelse, hvis det viser sig, at basketball ikke var det rigtige alligevel. Det koster et administrations-gebyr på kr. 100 for børn op til 10 år og kr. 200 for alle andre at blive tilmeldt klubben (inkluderet i første betaling).
Betalingsterminer er som følger:
Kontingent for efterårssæsonen (august-december) trækkes automatisk/skal betales den 1. september.
Kontingent for forårssæsonen (januar-juni) trækkes automatisk/skal betales 1. februar.
Automatisk træk kan vælges i Holdsport, den første gang man betaler. Du modtager en advarsel 2 dage før træk.
Ved manglende betaling af kontingent
Træner orienteres om den manglende betaling. Såfremt et medlem ikke har betalt kontingent ved forfald, eller kontaktet klubbens kasserer for eventuel aftale, inden 10 dage, giver kasserer besked til træner/holdleder om at medlemmet ikke længere må deltage i træning og kampe før kontingent er betalt.
Udmeldelse
Ønsker man at melde sig ud af klubben, skal man skrive til BMS Herlev kasserer på mailadressen: [email protected]
Det koster et gebyr på kr. 150 for ungdom og kr. 250 for senior at udmelde sig efter at kontingentet er udsendt.
Du kan frit udmelde dig imellem perioder, men får ikke refunderet kontingent.