I Brøndby Håndboldklub har vi et godt sammenhold med mange engagerede forældre, frivillige som brænder for klubben, håndbolden og ikke mindst for at skabe gode oplevelser. Vi har også brug for engagerede virksomheder som er villige til at støtte op om et sundt idrætsliv og ikke mindst de unge som gamle, som elsker håndbolden!
Det at blive sponsor i den lokale sportsforening handler om at støtte de unge og gamle i deres sunde interesse for sport – i vores tilfælde håndbolden.
Jeres støtte har stor betydning for vores klub, spillerne og trænerne. Det er vigtigt for fælleskabet, at man bl.a. har ens spillertøj og træningsdragter.
Det giver et sammenhold på det enkelte hold og på tværs af alle holdene i klubben, når man har det samme på – og så er det bare federe med nyt tøj med logo på!
Er du interesseret i at blive sponsor i klubben inviterer vi på en snak om ideer og muligheder over en kop kaffe.
Det er vigtigt at lave sponsoraftalen med en fra bestyrelsen.
På den måde kan vi sikre, at vi imødekommer dine forventninger.
Sammen laver vi en sponsoraftale.
I indbetaler jeres sponsorat til Brøndby håndboldklub og sender jeres logo til os.
Så klarer vi resten.