Referat af generalforsamling i CFCC den 3. marts 2024
Generalforsamlingen blev afholdt i Tjørnehøjhallen, Brøndby, umiddelbart før dagens kastetræning.
Der blev serveret smørrebrød.
Til stede under generalforsamlingen var i alt 5 medlemmer: Henrik Haupt, Lars Broberg, Bjarne
Jensen, Steen Dyhre Hansen og Per Lund
Dagsorden:
§7 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes i marts måned og indvarsles ved udsendelse af e-mail senest 30 dage før
med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren.
4. Fastsættelse af kontingent og indskud.
5. Behandling af indkommende forslag.
6. Valg til bestyrelsen.
Lige år er der valg af formand (for 2 år)
I ulige år til posten som kasserer (for 2 år)
Hvert år vælges desuden mindst 1 bestyrelsesmedlem ud over formanden og kassereren
samt evt.
bestyrelsessuppleanter, (alle for 1 år)
Hvert år vælges webmaster og evt. webmaster suppleant, som er en del af bestyrelsen
(begge for 1 år)
7. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant (for 1 år)
8. Eventuelt.
Stk. 2 Afgørelser på generalforsamlingen sker ved almindelig stemmeflertal.
Dog kræver vedtægtsændringer 2/3 flertal blandt de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 3. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
1. Dirigent: Bjarne Jensen
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.
2. Formandens beretning ved Henrik Haupt
Eneste aktiviteter i 2023 var kastetræning. Indendørs træninger er mere populære end de
udendørs, som af og til aflyses.
Beretningen blev godkendt.
3. Regnskab: Kassereren kunne ikke være til stede. Henrik havde talt med ham på forhånd og
fået tilsendt regnskabet.
Der var indtægter i 2017 for 11.600 kroner, alle fra medlemskontingenter. Regnskabet viser
et overskud på kr. 7.089 i 2023 og en bankbeholdning ultimo 2023 på kr. 63.448 Der har
ikke været afholdt fysiske bestyrelsesmøder i 2023 og dermed er der ingen
bestyrelsesudgifter. Hallen stilles gratis til rådighed for indendørstræningen, som hermed er
uden udgifter. Der er heller ikke brugt penge på kurser og lignende for instruktører. Revisor
(Asger) havde ingen bemærkninger til regnskabet.
Den gode kassebeholdning giver mulighed for nye aktiviteter i 2024.
Regnskabet blev godkendt.
4. Kontingentfastsættelse:
Kontingent på kr. 275 pr. år fastholdes for 2024.
5. Behandling af indkomne forslag.
Brøndby kommune har skrevet til os, at der nu er krav om en eksklusionsprocedure. Jan
Smed har skaffet nogle formuleringer til en samværdspolitik, som vi godkendte at bruge
som en del af vedtægterne.
6. Valg til bestyrelse.
Formanden var på valg. Henrik Haupt accepterede genvalg med øredøvende klapsalve.
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer modtager genvalg.
Bestyrelsen består nu af følgende personer:
Henrik Haupt (formand)
Jan Smed (kasserer)
Lars Broberg (bestyrelsesmedlem)
Lasse Karlsson (bestyrelsesmedlem)
Michael Hulbæk Christensen
Asger von Wenck (revisor)
7. Valg af revisor: Asger von Wenck blev genvalgt.
8. Eventuelt.
a. Sommerfest: Vi stiler efter at holde sommerfest i år. evt. onsdag 19.6 (alt. 11-12-13-
18-20/6. Henrik vil undersøge hvad der passer bedst.
b. Der ønskes at der åbnes op for mere uformelle træningsaftener (skriv gerne i
facebook gruppen), og alternative træningssteder.
For referatet: Henrik Haupt