I dag var der liv og glade dage i baskethallen, hvor flere af vores pigehold var i fuld gang med træningen. Blandt de yngste havde U9-pigerne en super energifyldt træning med deres dygtige træner, Lise White. De lidt ældre U11-piger var også på banen og viste masser af gåpåmod og entusiasme!
Det er virkelig dejligt at se, hvordan vores ungdomshold vokser, og vi glæder os over, at flere og flere piger løbende bliver en del af klubben. Der er en skøn stemning, og det er tydeligt, at både træning og sammenhold er i top. Tak til alle, der var med til at gøre dagen så god – vi ser frem til endnu flere gode stunder fremover!
Husk - er der en lillesøster eller storesøster i familien, så er de meget velkomne til prøvetræning .🏀😊