Vores fantastiske holdleder for drenge årgang 2013 Malene Malling Rasmussen blev i dag fejret til træning, hvor både bestyrelsesmedlemmer, trænere og børn deltog i overraskelsen. Det hele blev markeret med et stort gruppekram og fine gaver til Malene.
Malene er indbegrebet af overskud. Hun har på egen hånd opbygget et senior mix-hold med hele 17 medlemmer, hun er en engageret holdleder, er bindeled mellem alle hold. Altid med øje for det sociale og en evne til at skabe fællesskab.
Tak for dig, Malene, og tak til alle de andre frivillige i Espergærde Basketball Klub, der hver dag sikrer, at der sker magi i klubben.
Tak til Espergærde Vinhandel og Big Ben's (Pizzaria) for de flotte gaver til Malene