Begreber
I forbindelse med arbejdet med trivsel, er det vigtigt at have klare definitioner på drilleri, konflikt og mobning. Både i forebyggelsesarbejdet og i håndteringen af opstået mobning, læner vi os op ad den nyeste danske forskning, som også anvendes af flere danske organisationer, f.eks. Red Barnet og Skole og Forældre, og som har sit udspring i eXbus-forskningen på Århus Universitet. Ligesom vi tager afsæt i og er stærkt inspirerede af materialet ”Dropmob” fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø)
Drilleri
Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.
Generende drillerier En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drilleriet mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om risiko for mobning.
Konflikt
En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.
Mobning
”Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt af fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn” (citat fra ”Drop mob”-materialet). Årsager til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. ”Mobning er en gruppes forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være med.” – Helle Rabøl Hansen
Det bedste middel mod mobning er at skabe trygge og tolerante fællesskaber. Dette har alle i klubben (bestyrelsen, trænerne, medlemmerne og deres forældre og de frivillige) et ansvar for og kan bidrage til.
I Fægteklubben Aramis Dragør gør vi det bl.a. gennem
Der er et særligt ansvar for trænerne og de voksne der kommer i klubben at være opmærksomme på tegn på mobning og at tage problemet op, hvis der opstår mistanke om mistrivsel og mobning. Dette gøres i trænerteamet og ved at søge sparring og vejledning hos bestyrelsen. Det er ikke den enkelte træners opgave alene at løse problemet eller at afsøge, om det handler om mobning eller er signaler om anden form for mistrivsel. Det er en opgave vi løfter i fællesskab. Er der dårlig trivsel eller mobning i en gruppe, skal der igangsættes arbejde med at lave handleplan og sættes passende tiltag i værk. Herunder inddragelse af forældre gennem information, forældresamtaler eller evt. et ekstraordinært forældremøde, hvor problemer og handlemuligheder beskrives. Alle voksne omkring medlemmerne ses som en ressource. Det er vigtigt, at vi ser problemet som et tegn på mistrivsel i klubben og at arbejdet på at løse problemet, retter sig mod at skabe det stærke og inkluderende fællesskab - ikke at udpege ofre og skyldige.
I forlængelse af de to årlige samtaler med fægterne drøfter trænerne og bestyrelsen medlemmernes tilkendegivelser med henblik på at revidere trivselsstrategien og trivselsarbejdet i klubben. Der udfærdiges herefter en handleplan hvor flere inddrages.
Såvel trivselsstrategi som handleplan indskrives i klubbens årshjul.