Offentligt SkøjteLøb

For info om åbningstider og priser vedrørende offentlig skøjtning www.iscenternord.dk.


Frederikshavn Skøjteforening står for udlejningen af skøjter til offentlig skøjtning i Hal 1 onsdag og lørdag aften samt søndag formiddag.

Tanja Carlsen står for koordinering af vagter til offentlig skøjteløb.

Forældre tager ca. 2-4 vagter hver sæson, og man er altid to på vagt ad gangen. Det har afgørende betydning for vores forening, at vi har indtjeningen fra skøjteudlejningen.​

Her er det vigtigt, at skøjterne bliver tørret grundigt, og alle spænder bliver spændt, når vi sætter skøjterne på plads. Så husk lige at vær omhyggelig her.

De forældre, der har vagten, må have deres børn gratis på isen - men der må ikke være børn i skøjteudlejningen under offentligt skøjteløb.​

Praktiske opgaver i forbindelse med skøjtevagten.

  • Den primære opgave går ud på at betjene kassen og udlevere de blå skøjter.
    Man er altid min. 2 til hver vagt. En til billetlugen og en til skøjte-udleveringen. Ved travlhed kan der med fordel være 2 i skøjte-udleveringen.
  • Alle vil blive oplært i kassesystemet af en erfaren. Der vil ligeledes være en grundig instruktion i tasken med byttepenge m.m.
  • Det er tilladt for medlemmer fra 12-års alderen at bemande skøjte-udleveringen, så længe der er en voksen, der sidder ved kassen i billetlugen.
  • De blå skøjter SKAL hænges på rette plads (i systemet mærket efter størrelser). De sorte inderstøvler SKAL placeres ordentligt nede i den blå skøjte, og skøjterne SKAL spændes, samt klingen SKAL tørres af, inden de hænges på plads.
  • Når der er tid til det, skal én af dem, der har vagten, gå en runde i hallen og ved mistanke om manglende betaling forlange at se gyldig kvittering. Kan gæsten ikke fremvise denne, bedes vedkommende få bragt dette i orden, alternativt forlade hallen.
  • Der holdes øje med ”god opførsel” på isen og i hallen. Det er ikke tilladt at hakke huller i isen og skrabe is til at kaste med. Det kan medføre bortvisning.
  • Kun barn/børn til den/dem, der har den aktuelle skøjtevagt, må skøjte gratis.
  • Ved vagtens afslutning, sørges der for, at der er ryddet op i udlejningen og billetlugen. Orange kegler skal ryddes af isen og sættes på plads, så ismaskinen kan komme til.
  • Kassen gøres op ifølge instruktionen, og dagens omsætning udleveres til ”ismanden”.
  • Hvis uheldet skulle være ude, hænger der en orange førstehjælpskasse i billetlugen.