Alle medlemmer og forældre kan også sige tak med et 'like' på opslaget på LINKEDIN (LINK) eller FACEBOOK (LINK).
Furesø eSport sender en dybfølt tak til Furesøborger, som har skænket Furesø eSport kr. 9.000.
"Jeg synes, det er vigtigt at støtte lokale ildsjæle med det arbejde, der gør hverdagen tryg for så mange børn og unge" forklarer Eva Werner fra Farum om sin donation: " Jeg har fulgt med i lokalpressen, og det er tydeligt, at denne forening har fat i noget, ikke mindst deres konstruktive og innovative tilgang til børns brug af og udvikling gennem de digitale platforme. Jeg tilhører, blandt mange, en generation, som ikke har hjemmeboende børn, men har børnebørn, som i en tidlig alder nu kan komme til at stifte bekendtskab til Furesø eSports udviklende og spændende tilbud. Jeg ønsker foreningen alt muligt held og lykke i fremtiden.”
"Der er mange forældre og venner af vores forening, der jævnligt anerkender det store arbejde alle vores frivillige yder på daglig basis, men det er første gang, at vi er blevet tilgodeset på denne måde, og det varmer bare så meget", fortæller Mogens fra Furesø eSport og han fortsætter: "Det gør os alle stolte over det community vi har bygget, og vi får ny energi til at fortsætte, ikke bare med at udvikle vores frirum for børnene om eftermiddagen efter skole, men også til sæsonens helt store projekter; LÆRING og LEG for LIVET og det åbne tech- og eSport-Festival, FalconNXT Games i Farum Arena til november.
Vh Mogens
Furesø eSport - CVR 40458069 - [email protected], mob 3070 2233