Shotokan Karate (JKS)

Gichin Funakoshi

Shotokan Karate

Shoto var Funakoshi`s kunstner-navn. Han skrev poesi og digte under pseudonymet “Shoto”, som betyder “fyrretrækronens susen”. Ordet “kan” betyder “hus”. Shotokan betyder således Shoto`s Hus eller “fyrretrækronens susen´s hus”. I 1936 stod den første dojo færdig i Japan. Over dens indgangs parti stod et skilt med inskriptionen: Shotokan. Dette navn blev så til den form for karate, som sensei Gichin Funakoshi stod for. I dag udgør denne stil omkring 80% af al karate på verdensplan.




Karate kan dyrkes på lige præcis det niveau som passer til dig. Træningen har tre former:


Kihon (基本, きほん) betyder basis. Det er den basale teknik som danner grundlaget for karateudøvelse.


Kata (型 eller 形) betyder form. Det er indøvelse af et detaljeret koreograferet bevægelsesmønster. Det er træning i kropskontrol, styrke og præcision i bevægelser.


Kumite (組手) betyder kæmpende hænder. Man begynder med at aftalte angreb og forsvar. Når karateudøveren er blevet tilstrækkeligt dygtig, praktiseres mere fri kumite.


Disse tre træningsformer blandes alt efter hvad ­instruktøren vil opnå med træningen. Al træning ­tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau.




Graduering Gradueringen er en festdag for alle. Både for eleverne som skal gradueres, for de som eleverne har trænet med, og ikke mindst for instruktøren, som ser frugten af sit arbejde. Gradueringen sker ved, at eleven viser de kihon-, kata- og kumitebevægelser, der er pensum for den grad som eleven skal opnå.

De 4 ledestjerner

Selvtillid · Kammeratskab · Styrke · Velvære

Selvforsvar er kernen i karate. Et samlet mål for træningen er at opbygge et effektivt selvforsvar ved hjælp af stød, slag og spark.


Selvtillid opbyggers gennem fysisk og mental træning, som bringer krop og sind i overensstemmelse.


Kammeratskab er en hjørnesten både for voksne og børn. Vi lægger fokus på at træningen er sjov, spændende, fokuseret og tilpasset individet, så alle kan være med.

Styrke er ikke noget Arnold Schwarzenegger har monopol på. Mindre fysik kan også gøre det, da det er den indre styrke, som er den primære kilde til styrke i karate.


Velvære får en ny dimension når man træner karate. Både børns og voksnes oplevelse af kontrol over kroppen, smidighed og udholdenhed giver sammen med den øgede selvtillid en følelse af velvære i dagligdagen

Shotokan Historie

Shotokan

Shotokan Karate (松濤館 Shotokan) Er en karatestilart udviklet af Gichin Funakoshi sensei (øverst til venstre) (1868-1957) og hans søn Gigo (Yoshitaka) Funakoshi (1906-1945).


Gichin Funakoshi sensei udbredte Shotokan Karate gennem en række demonstrationer i Japan, bl.a. på flere universiteter. Karate blev herefter indført som træningsform på en lang række uddannelsesinstitutioner i Japan.