På Tovet i Haderup står B & V’s kopi af Atomium fra verdensudstillingen i Bruxelles i 1958.
De 2 opfinderbrødre Børge og Vagn Sørensen drager i 1958 sammen med deres lillebror Leo til verdensudstillingen i Bruxelles.
De tilbagelægger turen i en lille Fiat 500 også kaldet ”Mariehønen”. Med til historien hører, at de tre brødre alle overnattede i det lille køretøj.
Det enorme vartegn ATOMIUM for verdensudstillingen med restaurant i den øverste kuppel fascinerer brødrene i en sådan grad, at de inden længe beslutter at fremstille en kopi.
Denne kopi ser dagens lys i 1962 og har prydet brødrenes forhave her i Haderup. Mange har i tidens løb holdt stille på vejen og set på værket.
Efter brødrenes død er deres hjem solgt, og værket er derfor flyttet til torvet i Haderup.
Har du lyst til at vide mere om brødrene B&V, kan du via linket herunder se tv-programmet om de to opfinderbrødre, som i 1988 blev sendt på DR.
Du kan læse mere om den originale Atonium ved at følge dette link: Atomium -Wikipedia, den frie encyklopædi