Bordtennis for 60+'ere

Bordtennis er godt for hjernen, for fysikken og kan forhindre demens!

 

Bordtennis er let at spille, selvom man har lidt skavanker, belastninger eller skader fra tidligere i tilværelsen. Der er ingen kropskontakt eller stor fysisk belastning i bordtennis, men du kan stadig få masser af sved på panden, du træner din fysiske smidighed og du konkurrerer i et hyggeligt fællesskab.

 

To gange om ugen er Kignæs Hallen fyldt med glade 60+'ere der spiller bordtennis. Der er 12 borde hvor der spilles doubler og singler. Der bliver grinet og råbt, men vi tager det seriøst.

 

Vi holder Klubmesterskab for 60+'ere, og du kan spille med i stævner på hele Sjælland.


Spilletider:

tirsdag 10.30 til 15.00 (kun Gymnastikdelen)

onsdag 12.00-15.00 og fredag kl. 11.00-15.00


Indmeldelse

Vi har haft stor succes med at tiltrække nye medlemmer til vores 60+ hold, og holdet er nu fyldt helt op. Hvis du er interesseret i at starte til bordtennis, så kontakt Sally på mail [email protected] og kom på ventelisten. Så får du besked så snart der bliver plads.