Pædofili
Pædofili kan være i form af
fysisk kontakt eller situationer, hvor voksne er blufærdighedskrænkende over
for børn. Alle bør sikre at disse krænkelser ikke finder sted og at personer
som måtte have en dom for pædofili, ikke kan fungere som trænere eller ledere i
en idrætsklub
Jernløse Boldklub vil gøre
alt for at forebygge pædofili i vores klub.
Lovpligtig
sikkerhed
Det er lovpligtigt for alle
idrætsforeninger at indhente en børneattest på personer som har med børn og
unge under 15 år at gøre. Jernløse Boldklub indhenter derfor børneattester for
alle trænere og ledere der har med børn under 15 år at gøre. Dette gælder også
bestyrelsesmedlemmer og ansatte.
Hvis man ikke giver samtykke
til indhentelse af en børneattest, eller der modtages en positiv børneattest,
er man udelukket fra at arbejde i Jernløse Boldklub
Børneattesten
En børneattest er en
forespørgsel til Det Centrale Kriminalregister om pågældende er dømt for
pædofili jf. straffelovens § 210, 222, 224, 225 og 235.
Der skal indhentes samtykke
fra den person som der forespørges på. (Orientering udleveres til pågældende)
En børneattest kan evt.
indsendes elektronisk.
Når en børneattest modtages
retur, skal den straks destrueres, og oplysningerne skal opbevares fortroligt,
og i henhold til persondataloven. Der er absolut tavshedspligt omkring
oplysninger fra en børneattest. Ved en positiv børneattest (dømt for pædofili)
skal Dansk Idrætsforbund underrettes.
Børneattest indhentes på
nuværende trænere hvert 2 år. Der indhentes straks børneattest på nye trænere
og ledere m.v.
Den person som der indhentes
børneattest på, kan ved henvendelse til Det Centrale Kriminalregister få
oplysninger om Politiets oplysninger.
Retningslinjer for omgang med børn og unge (samværsreglement).
Yderligere
information
At der ikke foreligger en
positiv børneattest er ingen garanti for at der ikke kan forekomme pædofili. Jernløse
Boldklub går derfor ind for åben dialog og forebyggelse.
Man er derfor altid velkommen
til at kontakte bestyrelsen, hvis man har en mistanke. Alle henvendelser vil
naturligvis blive behandlet med diskretion.
Fyring af en person sker ved
formanden, dog altid efter samråd med mindst 1 øvrig person. Denne person kan
være lederen af den pågældende afdeling, eller et bestyrelsesmedlem.