Vedtægter

Indhold

§1. Foreningens navn og hjemsted
§2. Foreningens formål
§3. Medlemskab af organisationer
§4. Optagelse af medlemmer
§5. Kontingent, indskud
§6. Udmeldelse, udelukkelse af medlemmer
§7. Ordinær generalforsamling
§8. Dagsorden
§9. Generalforsamlingens ledelse
§10. Ekstraordinær generalforsamling
§11. Valg af bestyrelse
§12. Bestyrelsens konstituering og tegningsret
§13. Regnskab
§14. Revision
§15. KBF`s dopingpolitik
§16. Vedtægtsændringer
§17. Foreningens opløsning

§1. Foreningens navn og hjemsted

Foreningens navn er: Kalundborg Bueskytteforening
Foreningens hjemsted er: Kalundborg Kommune
Foreningens adresse er: Tømmerup Byvej 11B, 4400 Kalundborg.


§2. Foreningens formål

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til bueskydning som idræt og sport, samt give
medlemmerne et forum, hvor de kan dyrke bueskydning. Foreningen varetager disse
interesser på et almennyttigt grundlag.

§3. Medlemskab af organisationer

Foreningen er medlem af: Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) - og er underlagt
disses love og bestemmelser

§4. Optagelse af medlemmer

Som aktivt eller passivt medlem i seniorafdelingen kan bestyrelsen optage enhver, der er
fyldt 18 år.
Som aktivt eller passivt medlem i ungdomsafdelingen kan bestyrelsen optage enhver op til
18år.
Optagelse af umyndige som medlemmer af foreningen kræver samtykke fra
forældre/værge.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser.
Medlemmerne er endvidere forpligtet til at overholde de regler og bestemmelser, som er
fastsat af en organisation, som foreningen er tilsluttet.

§5. Kontingent, indskud.

Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Kontingent opkræves halvårligt forud for alle medlemmer.

§6. Udmeldelse, udelukkelse af medlemmer

Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftlig til foreningen med mindst 14 dages varsel,
og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag,
hvorfra udmeldelsen har sin virkning.
Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse.
Når et medlem er i kontingentrestance udover 3 mdr., kan bestyrelsen med mindst 8 dages
varsel ekskludere vedkommende.
Ingen, der er udelukket på grund af kontingents restance, kan optages på ny som medlem af
foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.
I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil.
Som eksempel på ”særlige forhold” kan nævnes doping. Bestyrelsens beslutning kræver
dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende
skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og
han kan kræve at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære
generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en
generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få en meddelelse herom senest 3
døgn, før generalforsamlingen afholdes, ligesom han har adgang til denne med ret til at
forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.
Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver at samme majoritet, som ved
ændring af foreningens love, jfr. § 16. Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en
Generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny
Generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning om
eksklusion.


§7. Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den
højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden udgangen af februar indkaldes
med mindst 3 ugers varsel. Dette sker ved E-mail til medlemmerne, samt ved opslag på
Hjemmeside og Facebook.
Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på
tilsvarende måde.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages på
dagsordenen.
Stemmeret har alle aktive medlemmer, der har været medlem af foreningen i de sidste 3
måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingens restance.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§8. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af Referent.
3. Valg af 2 Stemmetællere.
4. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
5. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det
kommende år, dog jfr. § 13.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
8. Valg af formand for 2 år.
9. Valg af kasserer for 2 år, dog forskudt 1 år i forhold til formanden.
10. Valg af den øvrige bestyrelse, jfr. § 11.
11. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
12. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
13. Valg af udvalg.
14. Eventuelt.

§9. Generalforsamlingens ledelse

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal jfr. dog § 6, og 8, § 16
og 17, stk. 2. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden.
Dog skal på begæring fra 2 stemmeberettigede medlemmer afstemning og valg foregå
skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af
forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.


§10. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal
indkaldes, når mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom
til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned
efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen med oplysning om det emne, der
ønskes behandlet.
Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 7, stk. 2.

§11. Valg af bestyrelse

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De
vedtagne beslutninger og forelagte handlinger forpligter foreningen i henhold til lovene.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.
Generalforsamlingen kan bestemme, om der eventuelt skal sidde menige medlemmer i
bestyrelsen. Jfr. folkeoplysningsloven skal der dog være minimum 5 medlemmer i
bestyrelsen.
Bestyrelsen vælges for et år af gangen, dog jfr. § 8. stk. 8 og 9. Formanden og kasserer
vælges ved en særlig afstemning. Genvalg kan finde sted.


§12. Bestyrelsens konstituering og tegningsret

Bestyrelsen konstituerer sig snarest – og senest inden 14 dage efter generalforsamlingen på
et bestyrelsesmøde, med næstformand og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt
formanden eller næstformanden, er til stede, jfr. dog § 6 stk. 4. I formandens forfald
indtræder næstformanden i hans sted. Over bestyrelsens handlinger føres en protokol.
Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift til
såvel formanden som kassereren.
I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, tegnes
foreningen af formanden, næstformanden og kassereren i forening.


§13. Regnskab

Foreningens regnskabsår er 1. januar – 31. december.
Bestyrelsen skal medio januar afgive driftsregnskab for foregående år og statur pr. 31.
december til revisorerne.
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal
være forsynet medrevisorernes påtegning.
Driftsregnskab og status bekendtgøres for foreningens medlemmer under
generalforsamlingens afholdelse.
På generalforsamlingen vedtages, om der skal udarbejdes budget for det kommende
regnskabsår.


§14. Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for et år af gangen 2 kritiske revisorer og 1
revisorsuppleant jfr. § 8.
Revisorerne skal hvert år i januar gennemgå det samlede regnskab og påse, at
beholdningerne er til stede.
Driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Hver af revisorerne har til enhver tid
adgang til at efterse regnskab og beholdninger.


§15. KBF’s dopingpolitik

Bestyrelsen skal aktivt bekæmpe brug af doping blandt medlemmerne. Brug af doping vil
uden varsel medføre eksklusion fra foreningen jfr. § 6. Ved en eventuel dopingkontrol kan
ingen medlemmer nægte at lade sig teste. Bestyrelsen kan foranledige dopingtest på enhver
af foreningens medlemmer.


§16. Vedtægtsændringer

Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de
afgivne stemmer er for forslaget.


§17. Foreningens opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt
ekstraordinær generalforsamling.
Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 1/2 af foreningens stemmeberettigede
medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne
stemmer er for forslaget. Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er
beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med
ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til
stede.


På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal
forholdets med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog at simpelt
stemmeflertal her er tilstrækkeligt.
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige
formål.


Vedtægterne vedtaget på generalforsamlingen afholdt torsdag d. 8 februar 2018.


Ændringer vedtaget på generalforsamling afholdt onsdag den 7. februar 2024.