I Keikokan træner vi Okinawa Kobayashi shorin ryu karate, denne gamle stil er skabt af Mester Chibana der ligesom Funakoshi sensei var elev af Mester Itosu.
Alle klubbens erfarne instruktører er uddannet og sortbælte gradueret (yudansha) i shorin ryu Shorinkan karate DO, alle instruktører er registrerede hos OKINAWA SHORIN-RYU SHORINKAN KYUKAI.
I klubben trænes meget traditionelt, med hovedvægten lagt på kata, hojo undo, kumite. Der lægges meget arbejde i at eleverne opnår forståelse i brug af teknikkerne som selvforsvar. Dette stiller også visse krav til elevernes evne til at tage ansvar for egen indlæring, og har stor betydning for afvikling af undervisningen. Derfor optages kun elever fra 9 år. på begynder hold. Til gengæld har klubben et " Tumle karate kidz " hold for børn fra 5 år, hvor børnene via leg og fysisk aktivitet, forberedes til de egentlige karate hold. Da vi IKKE er en sportsorienteret klub, kan man sagtens træne hos os selv om man er blevet ældre eller har et handikap, faktisk kan træningen afhjælpe motoriske problemer efter sygdom, derudover lærer man teknikker der kan give en mere sikkerhed i dagligdagen (selvforsvar) og man behøver ikke at deltage i bælteprøver. Til højere gradueringer ( brun og sortbælte ) stilles der krav om sideløbende træning af kobudo for at få en forståelse for sammenhæng mellem disse. Sortbælte graduering kan kun foregå på Camp eller ved træning i udlandet. Graduering (bælteprøve) i klubben foregår som hovedregel 2 til 3 gange årligt, og man kan KUN komme op til graduering hvis SHIHAN godkender en til dette, man kan ikke bare tage som givet at man kan komme op bare fordi andre skal op til graduering, der er mange ting der spiller ind:
Der er kun EN der afgør om disse punkter er opfyldt, og det er SHIHAN.