Referat af generalforsamling den 31. januar 2017
1. Velkomst og formalia
Formand Vicki bød velkommen og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet og dermed beslutningsdygtig.
2. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Dirigent: Kasserer Jes Rasmussen
Referent: Kasserer Jes Rasmussen
Stemmetæller: 2 fra generalforsamlingen valgt
3. Bestyrelsens beretning
Formanden fremlagde bestyrelsens beretning og kom i den forbindelse ind på bestyrelsens arbejde gennem året, klubbens berettigelse og fremtid.
Klubben består pr. 31/12-16 af 96 medlemmer, hvilket er 17 færre end sidste år. De medlemmer som er mistet vedrører primært seniorer, piger samt den ældste drengeårgang. Der er naturlige forklaringer på medlemsafgangen i disse årgange. Omvendt er der tilgang i de yngste drenge årgange, hvilket bl.a. må tilskrives, at Køge FC favner alle spillere uanset sportsligt niveau og at de sportslige resultater ikke er det vigtigste. Nedgangen og ændringen i medlemssammensætningen har bl.a. afspejlet sig i faldende kontingentindtægter. Klubben har dog stadigvæk en sund økonomi. Antallet af indmeldelser og udmeldes over året er højt, og der håndteres derfor et betydeligt større antal medlemmer end vi lige er pr. 31/12.
Formanden kunne endvidere meddele, at den samlede bestyrelse gik af fordi ingen af bestyrelsesmedlemmerne længere havde børn som spillede fodbold i klubben. Bestyrelsen var parate til at hjælpe en ny bestyrelse godt i gang.
Endelig takkede formanden for et godt samarbejde med bestyrelseskollegaer og trænere.
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
Jes (kasserer) gennemgik det reviderede regnskab, som viste en overskud på 23.001,- og en likvid beholdning på 115.081,- Regnskabet blev godkendt.
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
Jes (kasserer) gennemgik det foreløbige budget for 2017. Det reviderede og endelige budget udarbejdes af den nye bestyrelse. Det foreløbige budget blev godkendt.
6. Fastsættelse af kontingent
Klubben besluttede at fastholde de nuværende kontingentstørrelser.
7. Behandling af indkomne forslag
Ingen forslag behandlet.
8. Valg af formand (lige år) – Valg af kasserer (ulige år)
Formand Vicki Uldahl ønskede ikke at fortsætte. Som ny formand blev Maria Eriksen valgt.
Kasserer Jes Rasmussen ønskede ikke genvalg. Der blev ikke valgt en ny kasserer. Hvorfor der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling den 14. februar 2017.
9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (som er på valg)
Bestyrelsesmedlemmerne Berith Frandsen og Gitte Jørgensen ønskede ikke genvalg. Som nye bestyrelsesmedlemmer blev Jakob Damgaard Møller og Kristina Dalsgaard valgt.
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Der blev ikke valgt suppleanter til bestyrelsen. Punktet genbehandles på ekstraordinær generalforsamling den 14. februar 2017.
11. Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor Jesper Steinvig ønskede ikke genvalg. Da der ikke blev valgt en ny revisor, genbehandles punktet på ekstraordinær generalforsamling den 14. februar 2017.
12. Eventuelt
Ingen punkter behandlet.
Dirigenten takkede for god ro og orden, hvorefter generalforsamlingen blev afsluttet.
Jes Rasmussen
Dirigent