Velkommen til U15 Piger
(årg 2010 & 2011)
Dette hold er et alliancehold mellem Gladsaxe og Lundehus Basketball. Vi har skabt denne alliance for at få flere piger til basketball og for at kunne tilbyde basketball på flere niveauer. Alliancen gør det muligt at vi kan tilbyde basketball til alle uanset niveau.
Træninger
Holdet har 3 træninger om ugen og har også mulighed for 2 ugentlige "Open Gym" (åbne træninger).
2 af træningerne er i Lundehus og
1 træning i Gladsaxe (ca 14 min. på cykel / 8 stop med bussen og pigerne følges ad)
Det er frit om man deltager i alle 3 træninger, men vi håber selvfølgelig at man har tiden og lysten, da dette også hjælper på venskaberne.
Kampe
Flere piger gør det sjovere at spille basketball. U15 er tilmeldt kamphold i Grand Prix-rækken. Man skal ikke spille kampe!
Open Gym
Open Gym er en åben træning, der er mindre organiseret og som alle kan deltage i - du kan altså tage din ven med gratis! Til Open Gym kan man øve individuelle skills, bare hygge med holdet eller hvis der er nok kan man spille kampe. Alt er muligt. Det er for tiden Almir Zeco der er træner på Open Gym (Almir er til hverdag lærer på basketballlinjen på Lundehusskolen, på Team Danmark Basketballlinjen på Bellahøj Skole og træner også U15 Drenge Mesterrække)
Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte en af holdets træneren eller holdledere.
Kontingent & Spillesæt
Kontingentet opkræves automatisk via HoldSport. Vi har to halvårlige kontingenter som opkræves i september og februar. Kontingentet tilpasses automatisk gennem sæsonen, så du betaler hverken mere eller mindre hvis du tilmelder dig midt i en kontingentperiode.
Kontingentet betales gennem HoldSport. Ved tilmelding modtages automatisk en email med opkrævningen. Ved tilmeldingen er der også et tilmeldingsgebyr på 450,- som dækker din velkomstpakke. Velkomstpakken består af en vendbar spilletrøje og shorts med dit eget navn og nummer på ryggen. Dette spillesæt er dit personligt og bruges når vi spiller kampe. Kontakt din træner så vi hurtigst muligt kan få bestilt dit spillesæt og fundet dit yndlingsnummer.
Kontingentstøtte
Har man brug for lidt finansiel hjælp til at betale kontingentet, så hjælper klubben altid gerne med at søge om kontingentstøtte! - bare kontakt din træner!
Vi glæder os til at se dig i hallen!
Velkommen til Lundehus Basketball. Du kan tilmelde dit barn her på siden. Det er vigtigt, at du skriver den korrekte data. Har vi f.eks ikke dit mobilnr, så modtager du f.eks. ikke SMS notifikationer, når der oprettes events og kampe, eller hvis træneren er blevet syg.
Efter tilmelding lander du på ventelisten. Herefter skal træneren godkende og tilføje dig til holdet.
Du modtager automatisk kontingentopkrævning i HoldSport. Alt kommunikation, invitationer til kampe og hygge etc foregår i HoldSport, så det er vigtigt at du downloader appen.
I Lundehus Basketball tilbyder vi VenskabsGaranti. Har du ikke fået 2 nye venner efter de første 2 uger, så får du alle dine penge tilbage!
Ved tilmelding opkræves der et tilmeldingsgebyr. Dette gebyr dækker barnets spillersæt. Træk fat i din træner så vi kan få bestilt spillesættet med barnets helt eget navn og nr.
Har du nogle spørgsmål, så ræk altid ud til din træner!
Velkommen til familien!
Dato | Beløb |
---|---|
1. feb | 1.250,00 kr. |
17. sep | 1.250,00 kr. |