Jeg er årgang 1960, hjemmesygeplejerske og mor til Astrid og Gustav. Efter min sidste kemobehandling for brystkræft i 2006 kom jeg med i forskningsprojektet PACT, – om motion til kræftramte gjorde en forskel. Jeg kom i interventionsgruppen og begyndte at træne for første gang i mit voksenliv – og det har jeg så gjort siden, bla. løbet mit første halvmarathon i 2017, været med på cykeltræningsferie på Mallorca 7 gange, deltaget i en hel del cykelløb og i diverse aktiviteter i PACT. Jeg har været med i foreningen siden starten, hvor Morten og Julie tog initiativ til at oprette foreningen som opfølgning på forskningsprojektet, derfor samme navn.
Det som PACT kan (og vist ingen andre foreninger) er, at der er plads til alle, den eneste man skal overgå er sig selv og alle bliver “klappet i mål”, uanset præstationens karakter. Der er plads til samtaler om kræftrelaterede emner, som ikke-kræftramte kan have svært ved at sætte sig ind i og om alt muligt andet – og plads til sjov, grin og gode venskaber.
Jeg vil gøre mit til at denne ånd får endnu bedre vilkår og vil arbejde for fællesskaber og fælles aktivitetsdage på tværs af “idrætsgrene”.