Om Ry håndbold

Om Ry Håndbold

Klubben har eksisteret siden 1983, men gik dengang under navnet Knudsø HK. Man valgte at skifte

navn til Ry Håndbold i 2011. 

 

Ry Håndbold begyndte et samarbejde med Gammel Rye Håndbold Klub i 2015. Dette betyder at spillere fra alderen U10 fra Gammel Rye fremover spillede i Ry Håndbold. Dette praktiseres stadig i dag, hvor spillere fra Gammel Rye spiller i Ry.

 

Ry Håndbold er kendt som en velfungerende klub, med et højt spillemæssigt niveau, med fokus på

trivsel og godt humør.

 

Der arbejdes målrettet på, at motivation og udviklingen skal styrke hele klubben – både blandt spillere,

trænere, udvalg og bestyrelse. Men aldrig på bekostning af det sunde og velfungerende fundament, som er blevet bygget op over de sidste 29 år.

Knudsø HK 1983 til Himmelbjergcup

Træning, udvikling af kompetencer og den læring, som bruges i kampe, er bærende elementer i

ungdomsafdelingen. Vi træner for at dygtiggøre os på vores egne præmisser og med udgangspunkt i

hvad vi kan, og gerne vil nå på den lange bane.

 

Derfor tager vi udgangspunkt i Aldersrelateret Træningskoncept (AKT) – som er anvisninger fra TEAM

Danmark, og udspringer af idrætsforskningen.

 

Det betyder, at vi med udgangspunkt i den enkelte spiller, den enkelte årgang og spilniveau, men også

at der vil kunne ses forskelle på tilgangen på årgange og hold.

 

Denne forskel kan være indenfor en aldersgruppe – ud fra spillernes kompetencer/fysiske udvikling og i

forhold til spillernes motivation.

 

Vi tilstræber en kultur, hvor inddragelse, involveringen og dialogen med spillerne indgår.

 

Dette er helt i tråd med vidensgrundlaget og fundamentet i Dansk Håndbold (DHF) – Rigtig, sjov

håndbold (du kan læse hele vidensgrundlaget her)

 

Et vigtigt element for en god træningskultur og et godt håndboldniveau sikres ved at ledelse og trænere

løbende deltager på trænerkurser – både i forhold til håndboldfaglige input, viden om betydende sociale

kendetegn for de enkelte målgrupper og i forhold til at sikre motivation for læring, deltagelse og

fællesskabet. Internt i klubben arbejder vi målrettet med at styrke erfaringsudveksling og samarbejdet.

 

I Ry Håndbold skal det håndboldfaglige og det sociale skal gå hånd i hånd.

 

Det betyder, at vi har stort fokus på at skabe et velfungerende socialt fællesskab på årgange og på

tværs af klubben, således at du som spiller føler dig som en del af Familien Ry Håndbold. Det gælder

uanset hvilken årgang og hvilket niveau du spiller på – der er plads til alle - og alle skal behandles med

respekt og et smil.

 

Sociale aktiviteter udenfor banen sker som udgangspunkt på tværs af hold på en årgang. Der vil også

være klubaktiviteter på tværs af årgange – herunder deltagelse i stævner.

 

Som udgangspunkt deltager børneholdene på U11-15 i samme opstartsstævne og afslutningsstævne,

mens ungdomsholdene U17-19 sammen koordinerer hvilke stævner, der giver mest værdi både

sportsligt og socialt.

Ry Håndbold er båret af frivillighed, og uden frivilligheden kan vi ikke nå i mål med vores målsætninger

på og udenfor banen.

 

Det betyder også, at vi forventer, at alle bidrager positivt til fællesskabet og respekterer fællesskabet. Påden måde kan vi sammen udvikle os og løfte opgaverne sammen.

 

Hvert hold/årgang har en holdkoordinator, som på bedste vis forsøger at uddelegere de praktiske

opgaver på årgangen i løbet af sæsonen. Det vil også være holdkoordinatoren som hjælper med finde

hjælp til at løfte tværgående opgaver/aktiviteter på tværs af årgangene. Vi er rigtig glade for, at vi på

denne måde har en kontaktperson tæt på de enkelte årgange, og håber at alle vil bidrage positivt ind.

 

Jo flere hænder der løfter – jo nemmere og mindre bliver opgaven for den enkelte

Organisatorisk er klubben bygget op med en mindre bestyrelse bestående af 3-5 personer som får

hjælp fra en række frivillige.

 

Opgave- og ansvarsfordelingen i bestyrelsen er kan ses her.

 

I øjeblikket er vi i gang med en genetablering af et netværk af holdkoordinatorer og frivillige, som kan

løfte specifikke opgaver til gælde for alle i Ry.

 

Klubben har hjemmebane i Ry Hallerne.