Information om Idrætsprisfesten

SIU afholder hvert år, i forbindelse med Fritid i Solrød, en idrætsprisfest hvor den lokale idræt hædres.

Medlemsklubber kan løbende indstille til priser i kategorierne

- Årets idrætspræstation
- Lederprisen
- Ungdomstrænerlegatet


Årets idrætspræstation:

Denne pris kan gives efter en sket holdpræstation eller en sket enkeltmandspræstation, der skal have været ydet af/for en forening tilsluttet SIU og hjemmehørende i Solrød Kommune.

Med prisen medfølger 5000 kr. fra SIU.


Lederprisen:

Lederprisen kan søges af enhver person, som udøver en eller anden form for frivillig indsats i en forening under Solrød Idræts Union.

Prisen kan være et led i at påskønne et stort og bemærkelsesværdigt arbejde for klubben og der medfølger 5000 kr. fra SIU


Ungdomstrænerlegatet:

Ungdomstrænerlegatet, som gives af Solrød kommune, har fokus på ungdomstrænere under 25 år, hvor vi vil fremme interessen for de initiativer de unge trænere/ledere sætter i gang med deres daglige indsats i klubberne.

Legatet er en mulighed for at sætte fokus på ungdomstrænerne, så det kan skabe en større effekt på udviklingen af idrætten i Solrød Kommune.

Legatet kan søges af enhver person, som udøver en eller anden form for instruktørgerning i en forening under Solrød Idræts Union.

Legatet må anvendes til videreuddannelse eller studierejse med det bestemte formål at dygtiggøre sig som instruktør/leder inden for sit specielle felt.

En forudsætning for godkendelse er, at uddannelsen ikke er tilskudsberettiget under Leder- og instruktørpuljen.

Legatet er på 5000 kr. og kan evt. fordeles på flere ansøgere.


Skemaer til indstilling kan downloades her på siden og indstillinger kan sendes hele året.