Team Helsinge er stiftet i 1992, efter en fusion af Ramløse Håndbold og Helsinge Håndbold.
Hans P. Dueholm fortæller:
Da jeg startede med at spille håndbold igen i 1981 - efter 5 års pause - startede jeg i HSI Håndbold. Det var en klub med det bedste hold i serie 2. Ramløse lå ved siden af med et hold i serie 1 - men Sirius i Græsted var egnens storhold med ture på i 3 div.
Lidt efter lidt fandt jeg ud af at de HSI Håndbold og Ramløse IF Håndbold var drevet af hver sin bror Bent i Helsinge og Poul Arne i Ramløse. De konkurede på livet løs, og med tiden blev der indledt et samarbejde, først blandt damerne og så også nogle ungdomshold, der havde nogle fantastiske trøjer i blå, gul og rød. I 1991 var begge klubbers herrehold nået til 3. div., og ambitionerne var store på begge sider om et videre træk op igennem divisionerne.
I løbet af vinteren blev det klart, at det var tid til samarbejde og THH blev en realitet. Logoet kender vi fra i dag, men i starten blev der spillet i gule trøjer med rød skulderparti og grønne ærmer, røde bukser - lidt mere tjekket end de gul/blå vi har i dag :o) Vi er faktisk stort set tilbage til Ramløse farverne.