Har du prøvet at danse ballet? Nu har du en enestående mulighed for at deltage i en intensiv balletcamp over 4 dage. Alle er velkomne – nybegyndere såvel som øvede – drenge såvel som piger.
Vi skal træne grundtrin ved barren, smidighed, spring og drejninger.
4 dage: onsdag - torsdag – fredag – lørdag 9. til 12. august 2023 kl. 10-13 - med forældreopvisning lørdag kl. 12.30-13.
Vi anbefaler, at du deltager alle 4 dage, da hver dag bygger videre på trin fra dagen før.
Underviser: Lejla Jakobsen
Medbring hver dag: madpakke og drikkedunk
Påklædning: Balletdragt og trikot eller andet tøj til bevægelse samt bløde balletsko eller sokker. Husk også udendørs sportssko/sneakers, da vi evt. vil træne udenfor på græsset, hvis det er godt vejr.
NB. Der vil evt. blive fotograferet/optaget video til offentliggørelse.
Maks. deltagerantal: 20 – tilmelding efter først til mølle.
LOGIN og tilmeld deltager via kalenderen.
Har du ikke et login? Registrer deltager her:
Balletsommercamp er sponsoreret af Sportsrådet i Sorø under kampagnen Sommer i Sorø - derfor kan vi gøre det helt gratis at deltage.
2022: Tak for endnu en dejlig balletsommercamp med Sofie Blond - igen i år med et supergodt program for Børne- og Ungeballetten i Sorø med både leg, kreativ dans og afsluttende opvisning for pårørende med danse fra Skønheden & Udyret.
Se billeder og videoer her nedenfor.
Kom og vær med til fællestræning i den hyggelige dansesal på Frederiksberg, Skolevej 1C, 4180 Sorø (ind gennem porten og lige frem over gården til indgangen i hjørnet).
Central beliggenhed kun 500 m fra Sorø station og lige overfor Sønderskoven og de tidligere boldbaner.
Parkeringspladser findes på Skolevej.