Jesper Larsen ansat som børne- og ungeansvarlig på tværs af Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har Danmarks Idrætsforbund med støtte fra A.P. Møller Fonden startet "Fremtidens Idræt for Børn og Unge" og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge.
Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club blev den første offentliggjorte klynge af spydspidsforeninger i Nordjylland.
Ansættelsen af en børne- og ungeansvarlig skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer og ligeledes indsamle vigtig viden om, hvordan man kan samarbejde på tværs af samme facilitet og skabe synergier på tværs af idrætter med is under fødderne.
De 3 foreninger har nu sammen med Danmarks Idrætsforbund ansat den 58 årige Jesper Larsen, tidligere folkeskolelærer, velkendt skribent hos Hockeytinget og medarbejder hos Metalligaen.tv. Opgaverne som ishockeyskribent og -kommentator fortsætter parallelt med den nye ansættelse.
“Vi glæder os til samarbejdet med Jesper, der starter op 1. august. Han får fast base på FIKs kontor, og skal herfra fordele arbejdstimerne mellem de 3 foreninger. Jesper kender alle tre sportsgrene og har haft sin gang i ishallen gennem mange år, så vi er sikre på, at Jesper får en flyvende start”, lyder det fra de tre foreningers formænd, Carsten Nordentoft, Mads Bech og Søren Klyvø.
Ansættelsen af en børne- og ungeansvarlig skal skal hjælpe med at få flere aktive børn og unge på isen og skabe attraktive fællesskaber på tværs af foreningerne, samt understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer og ligeledes indsamle vigtig viden om, hvordan man kan samarbejde på tværs af samme facilitet og skabe synergier på tværs af idrætter med is under fødderne.
Fakta om spydspidsarbejdet:
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge: