Elite talentudvikling

Talentudvikling på højeste niveau

FIK Elite Hockey Academy er for dig, der er ambitiøs og målrettet. At blive en succesfuld ishockeyspiller kræver vilje, struktur og et langsigtet fokus i din træning og udviklingen af de sportslige og menneskelige kvaliteter, der skal til for at gå hele vejen.

Vi giver dig muligheden, rammerne og den sportslige og menneskelige uddannelse, der kræves for at blive elite ishockey spiller på internationalt niveau.

På FIK Elite Hockey Academy arbejder vi målrettet på at udvikle dine ishockeymæssige færdigheder gennem specialtræninger, individuel træning og fysisk træning.

Det hele menneske

At være ishockeyspiller på elite niveau betyder også, at du skal spise og sove rigtigt, så din krop altid er i topform. Det hjælper vi dig med at blive god til, så du får mest ud af den sportslige træning.

Samarbejdspartnere

Via et tæt samarbejde med Frederikshavn White Hawks og Frölunda HC sikrer vi, at der løbende er det rette indhold, niveau og fokus i træningerne og indholdet på FIK Elite Hockey Academy.

Du kan forvente en komplet ishockey uddannelse, med fokus på at give dig den størst mulige chance for at blive elitespiller.


Her i videoen kan du høre Anton Stenbakken fortælle om vores Academy. 


Anton var tilknyttet FIK Elite Hockey Academy inden han skrev ungdomskontrakt med Frölunda HC. 


Senere er han vendt hjem for at spille for Frederikshavn White Hawks.

Udvikling er målet

På FIK Elite Hockey Academy arbejder vi målrettet på at udvikle dine ishockeymæssige færdigheder gennem specialtræninger, individuel træning og fysisk træning.

Vi er klar til at prioritere din udvikling som ishockeyspiller højest, hvis du viser, at du kan og vil. På Academy prioriterer vi udvikling af spillere højere end at vi skal vinde den næste kamp. Vi tror på at udvikling skaber resultater langsigtet. For dig og for os.

Sundhed og skadesforebyggelse

Det er essentielt for din udvikling, at din krop er i topform, og at du ved hvordan du forebygger og undgår skader. Derfor har vi på vores academy fokus på det hele menneske – og rådgiver om kost og søvn.

Hvis uheldet alligevel skulle ske og du får en skade, står vores fysiske trænerteam klar til at hjælpe dig med en alternativ træning, så du kan fortsætte din fysiske træning mens du er skadet.

Uddannelse

Din uddannelse er dit professionelle fundament i resten af livet. Derfor har uddannelse og skole høj prioritet.

Vi samarbejder med både skoler og ungdomsuddannelser omkring både fremmøde og koordinering af træninger og kampe. Det er vigtigt, at du skal kunne passe din skole og uddannelse ved siden af din ishockeykarriere. Det er uddannelse på ishockeyens præmisser, og ikke ishockey på bekostning af uddannelse.