Maxi Mix er det alsidige gymnastikhold for børn med mod på både spring, leg og rytme.
Vi lover at der bliver fuld gang i hallen, når det populære hold igen starter op og lader de store grin vise vej gennem sjove fangelege, fængslende rytmer, vilde forhindringsbaner og seje tricks.
Børnene oplever Maxi Mix som et frirum hvor de får styrket deres kroppe, deres motorik, deres rytme og deres sociale evner.
Maxi Mix er lige dele drenge og piger og jævnt fordelt aldersmæssigt.