Det er dejligt at mange er aktive på Hedeland og bruger det.
Dog, så slider det på vores allesammens skibakke, hvis man færdes uhæmmet over det hele, når vi ikke har åbent (når vi har åbent, står vi jo bare på ski).
Gør os derfor alle den glæde at overholde retningslinierne på denne tegning, hvis du f.eks. vil gå tur på bakken om sommeren.
På denne side har vi samlet en række spørgsmål, som vi ofte bliver stillet om skibakken, sammen med en række svar.
Hvis der er et spørgsmål du ikke kan finde svar på, så kig på resten af hjemmesiden.
Hvis du slet ikke kan finde svaret, så skriv til [email protected].
Vi skriver altid på forsiden af vores hjemmeside når skibakken er åben, eller når vi planlægger at åbne skibakken. Du kan følge med på vores Facebook-side Hedeland Skicenter.
Vi forsøger at åbne skibakken, når der er sne nok til at man kan køre på den. Det kræver enten en periode med frost, hvor de frivillige har lavet sne, eller at det har sneet nok til at bakken er dækket med et godt lag natursne. Desuden skal vi have frivillige nok til at drive bakken. Det kræver mellem 10-20 frivillige, afhængigt af om det er hverdag eller weekend.
Det fremgår af siden om åbningstider: hverdage 17-20, weekend/helligdage 10-17. Men, igen, det kræver at der er sne nok og at vi har frivillige nok.
Ofte vil vi begrænse åbningen til torsdag-søndag, selvom der er meget sne. Det er både for at spare på sneen, have mulighed for at lave mere sne (mandag-onsdag) og fordi vi ikke har nok frivillige til at have åbent hver dag.
Nej, åbningstiderne i vinterferien er de samme som normalt. Det er ofte ret svært for os at skaffe frivillige i vinterferien, da mange er i udlandet for at stå på ski.
Ja. Vi har over 300 par ski til udlejning, mere 400 par støvler, samt ca. 100 hjelme i vores skistald. Priser fremgår af siden om priser på bakken.
Udstyr til udlejning kan kun anvendes i åbningstiden, vi lejer ikke ud til at man f.eks. kan tage udstyret med på skiferie i udlandet. En række skibutikker i Danmark tilbyder dette.
Ja. Rigtigt mange kommer med små børn, og vi har ganske meget udstyr der passer til børn, inkl. en del hjelme.
Vi har "fodmålere" i skistalden, og det er som regel muligt at finde en støvle der passer.
Vi kan dog ikke garantere at støvlerne ikke bliver udlejet, hvis I f.eks. kommer op ad dagen. Hvis du vil være sikker på at alt udstyr ikke er lejet ud, skal I komme lidt tidligt, så I kan komme først i køen til skistalden.
Vi kan desværre ikke reservere udstyr, eller f.eks. svare på hvad der er lejet ud i telefon, eller lignende.
Nej, vi har kun alpint udstyr til udleje.
Nej, det kan man ikke, først til mølle-princippet gælder. Det ville være alt for vanskeligt for os at styre reserveringer, mv, da der ofte er meget stort "run" på skistalden når bakken åbner.
Nej, generelt starter udlejning af ski og støvler samtidig med at bakken åbner.
Nogle gange kan man være heldig at der åbnes lidt før. Det kan godt betale sig at komme lidt tidligt, da der ofte er mange der gerne vil leje udstyr når bakken åbner. På den måde kan man stå først i køen.
Nej. Kælkning er strengt forbudt når der er åbent på bakken, da der er for stor risiko for uheld/sammenstød imellem skiløbere og kælkere.
Der er et område af bakken, til højre for børneliften, hvor man kan kælke. Der bliver dog ikke lagt kunstsne på denne del (undtagen det der svæver ind fra skibakken), så det er helt afhængigt af at det har været snevejr.
Uden for åbningstiden ser vi helst ikke at man benytter skibakken hvis der er sne på, da det slider meget på sneen, når der gås op. Hvis du absolut vil gå op, så vær sød at gå helt ude i kanterne af bakken.
Vi tilstræber at arrangere skiskole hver weekend vi holder åben.
Kig efter skiltet med skiskole ved børneliften.
Vi kan desværre ikke reservere pladser på skiskolen.
Det er muligt at købe mad og drikke i vores hyggelige klubhus, hvor man også kan få varmen. Medbragt mad kan også nydes i vores spiseområde.
Tøj og lignende der bliver glemt, bliver som regel puttet i en kasse i skistalden.
Hvis man har glemt noget med navn eller kontaktinformation i, vil vi forsøge at kontakte dig. Hvis du har glemt/tabt noget på parkeringspladsen, eller udenfor, som vi ikke har fundet, er det nok bedst at du selv tager ud og kigger efter det. Vi er ikke på bakken til daglig, men kun i åbningstiden (og for at lave sne, og den slags), så derfor kan vi ikke bare "gå ud og kigge efter" en pung el. lignende.
Generelt er det meget svært at planlægge ret lang tid frem, da vi er afhængige af vejret for at kunne åbne. Hvis du gerne vil lave noget på en dag hvor vi har meldt ud at vi er åbne, er du velkommen til at kontakte os, men vi har ikke umiddelbart nogen rabatordninger eller lignende, der giver særlige fordele. For at holde åbent en hverdag skal vi stille med omkring 10 frivillige, så hvis vi skal åbne ekstraordinært, skal din gruppe være ret stor før det giver mening for os. Grunden til at vi skal bruge så mange frivillige er blandt andet at vi både skal bemande lifter, køkken og skistald.
Det korte svar er nej.
En snekanon er en relativ dyr maskine, som kræver en del infrastruktur (masser af vand ved 15 bar tryk og 380 V strøm). Det er samtidig en ting der skal betjenes korrekt for ikke at gå i stykker. Når vejret tillader at man kan lave sne i Danmark, har vi selv brug for maskinerne, og har derfor ingen interesse i at leje dem ud.
Der er hvert år en del der investerer i nye ski og støvler.
Husk vi tager meget gerne imod brugte ski og støvler til Hedeland.
Er der nogen der ligger inde med Langrends ski/støvler, snowboard og snowboard støvler tager vi også gerne imod disse effekter.
Disse kan altid afleveres på Hedeland i åbningstiden.
Ellers skriv til [email protected].