Cirkeltræning Basic 22/23

Cirkeltræning basic

Din indgang til universet med funktionel træning.


Vi fortsætter på 8. år med at invitere nye glade deltagere til funktionel træning baseret på cirkelprincippet. Holdet er det helt rigtige, for dig som er ny i funktionel træning eller måske har været væk fra træning i en længere periode og nu gerne vil i gang igen.


Når man træner funktionelt, arbejder man målrettet med én ting ad gangen, og her kommer cirkeltræning virkelig til sin rette. Hver træning kører efter en fast skabelon, så du altid ved, hvad du går ind til.


·       Vi starter med at sjippe i 3-4 minutter til en god sang med energisk rytme.

·       Derefter har vi 4 opvarmningsøvelser vi gentager 3 gange med tabata princippet. Det er 20 sekunders øvelse efterfulgt af 10 sekunders pause.

·       Så følger vores cirkel. Den består af 9 øvelser, som hver trænes i 45 sekunder. Herefter er der 15 sekunder, hvor du bevæger dig til næste øvelse. Øvelserne er fokuseret på kredsløb, styrke eller rettet mod din core.

·       Til sidst rydder vi op og strækker ud sammen.

Universet af øvelser er enormt, og når vi samtidigt har et velassorteret redskabsrum med godt træningsudstyr, får du en meget grundig og alsidig basistræning. 

Ved hver træning er der 1-2 nye øvelser, som gennemgås grundigt, inden vi går i gang, så ingen kedelig repetition hos os. Vi går 2 og 2, når vi cirkeltræner – så er der både en at motivere og blive motiveret af og også hyggesnakke med, for træning og anstrengelsen skal være sjov.


Er du én blandt mange, som har problemer med kroppen, f.eks. knæ, hofter eller ryg, kan du sagtens deltage, men der kan være øvelser, du ikke bør gøre. Her kan vi altid finde et passende alternativ, for alle skal kunne være med i træning.


Holdet er for voksne m/k og kræver ingen særlige forudsætninger for deltagelse. Træningen er ikke tilrettelagt børn.

Husk at medbringe følgende ved hver træning:

·       Drikkedunk eller plastflaske med vand

·       Et stort håndklæde til at lægge på træningsmåtten

·       Et lille håndklæde til at tørre sveden af panden

 

Tid og sted

Tid: Torsdag kl 19:00 til 20:00

Sted: Sandbjerghallen Hal A

Start uge: 36

Pris kr 700

Trænere

Profile Image
Søren Hvid
29. jul. 2022, kl. 16.30 - 31. dec. 2022, kl. 23.30
9 / 25
700,00 kr.
Der er pt. ikke åbnet for tilmelding