HiitFit 22/23

HiitFit

45 minutters effektfuld træning med fokus på dit kredsløb.


Hiit træning – High Intensity Interval Training – er tilrettelagt med forskellige pulszoner, så du oplever forskellen mellem lav puls, og de situationer hvor du giver dig max. 

Programmet er tætpakket, så vi udnytter alle minutter i træningen til at opnå et godt resultat.


Træningen indeholder altid 3 elementer. 10 minutters opvarmning, så vi får kroppens muskler varme og sikret en god mobilitet. Herefter følger vores workout i ca. 30 minutter, og det hele afrundes af 5 minutters udstrækning.


Vi er ambitiøse med vores træning. Derfor skifter vi program hver 3. uge, så du oplever stor variation. Det er med til at sikre, at du altid føler dig motiveret i træningen, da der ikke opstår kedelige rutiner. Øvelserne er simple, men universet er stort så garanti for alsidig træning.


Du behøver ikke at være i god form for at træne med, men det hjælper dig meget, hvis du har ambition om at komme i god form. Træningen vil være et godt supplement, for dig som løber eller cykler meget i sommerhalvåret, og som måske mangler motivationen og lysten til udetræning i den mørke tid af året, men det er vigtigt at understrege, at HiitFit er ikke et løbehold.


Prisen for holdet er skarp, og det bliver du også, hvis du træner med. Holdet er for voksne m/k og kræver ingen særlige forudsætninger for deltagelse. Børn fra 15 år kan deltage sammen med en voksen.

Husk at medbringe følgende ved hver træning:

·       Drikkedunk eller plastflaske med vand

·       Et stort håndklæde til at lægge på træningsmåtten

·       Et lille håndklæde til at tørre sveden af panden. Du får helt sikkert brug for det.

 

Tid og sted

Torsdag kl 18:00 til 18:45

Sandbjerg Hallen Hal A

Opstart uge 36

Pris kr 400

Profiler

Der er i øjeblikket ikke nogle fremhævede profiler

Trænere

Profile Image
Søren Hvid
29. jul. 2022, kl. 16.30 - 31. dec. 2022, kl. 23.30
12 / 20
400,00 kr.
Der er pt. ikke åbnet for tilmelding