DGI 10-14 Nordsjælland Syd 20/21

Velkommen til DGI Nordsjællands 10-14 syd landsdelshold.

Dette er et hold DGI Nordsjælland i samarbejde med Stenløse Gymnastik tilbyder i sæsonen 2020-2021, for dig mellem 10-14 år.

Holdet er et opvisningshold som både fokuserer på spring og rytme. Dette betyder, at der som de tidligere sæsoner, skal indøves en samlet opvisning, som består af både spring og rytme.

Vi træner torsdage fra kl. 18:00-20:00 i Stenløse hallen på Præstegårdsvej.

For at opfylde holdets krav, skal man også være tilknyttet en lokalforening. Dette betyder, at man skal være aktiv som gymnast eller træner/mini hjælpetræner i en lokalforening udover dette DGI Landsdelshold.

Følgende spring og rytmiske færdigheder er et krav for at blive udtaget til holdet:

Spring:

Bane: Pæn vejrmølle. Araber-flik og kraftspring med let modtagning.

Trampolin: sikker lukket salto

Rytmisk:

Du skal have et godt kendskab til de rytmiske grundtrin, og være bevidst omkring bevægelser og holdning.

Forudsætninger for at gå på holdet:

- Du skal være fyldt 10 år inden den 31. december 2020 (her kan dog laves undtagelser ved nærmere aftale

herom)

- Du skal være aktiv i en lokalforening

- Du er naturligvis passioneret omkring din gymnastik og overholder mødetider, prioritere fælleskab og

gymnastikken rigtig højt.

- Du kan lide at springe og lave rytme

Et DGI Landsdelshold byder på en masse weekend træninger, stævner og opvisninger igennem sæsonen, og det forventes at du bakker op om holdet og deltager i dem alle.

Vores mål er at styrke den enkelte gymnast. Vi ønsker at alle udvikler deres gymnastiske kunnen.

Derudover skal vi naturligvis have det mega sjovt! Vi skal grine, vi skal svede, vi skal lege, vi skal fjolle - der skal springes og danses. Det bliver fedt!

De første 2 træninger er prøvetræninger. Her kan du komme og være med, ha' det sjovt og udforske dét at være på et landsdelshold. Niveauet for den enkelte gymnast vil blive vurderet, og at det kan føre til at man bliver bedt om, at prøve at komme tilbage næste sæson i stedet.


Hvor & Hvornår:

Tid: Torsdag kl. 18:00-20:00

Sted: Stenløsehallen, hal 1

Start uge: 34

Pris (for hele sæsonen, uden eventuelle ture): kr 2000 (inkl gebyr)

Der må påregnes ekstra udgifter på op til 1550 pr gymnast til ture mm.

Trænere

Profile Image
Allan Theill
Profile Image
Christian Mose
Profile Image
Ditlev Løth Böcher
Profile Image
Marika Flytkjær Barsøe (L)