Regler, krav og mærkeprøver

Dansk Skøjte Union (DSU) har rigtig mange forskellige regler omkring mærker, konkurrencer mv. Men bare rolig, det er ikke noget man behøver at sætte sig meget detaljeret ind i hverken som løber eller forældre – det er det TSK's dygtige trænerteam er til for. Her lister vi nogle af de vigtigste regler og linker til sider med mere information. Hvis der er noget man er i tvivl om eller vil vide mere om, så kontakt endelig en TSK-træner. 

TSK’s mærkeprøver:

TSK holder normalt 2 mærkeprøver om året for skøjteskolens elever. Elementerne (øvelserne) man skal løbe til TSK's mærkeprøve følger Dansk Skøjte Unions (DSU) mærkeprøvekrav til FunSkate konkurrencer.


Læs mere om klubmærker ved at følge dette link..


 


DSU's mærkeprøver:

Der er andre krav til kommende K/M løbere, og det er DSU der står for disse prøver. Alle DSU's mærkeprøver indeholder én elementdel og én komponentdel. Man har først et helt mærke, når begge mærker er bestået. Det er TSK's cheftræner der indstiller løberne til at tage DSU mærkerne.

DSU's mærkeprøveregler kan findes på siden her: https://www.danskate.dk/om-dsu..., eller ved at klikke her.  



 
Konkurrenceregler:

Til alle konkurrencer er der en række forskellige regler der skal overholdes i både elementdelen (for Funskate løbere) og i programløbet, som TSK's trænere er ansvarlige for sker. Husk at TSK's trænerteam altid er behjælpelig med at svare på spørgsmål.

Alle politikker og regler for både FunSkate, K- og M konkurrencer, eliteprogrammet etc. kan findes på DSU's hjemmeside: https://www.danskate.dk/om-dsu...

 

DSU's ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept):

Se mere her.

Ansøgning om optagelse på National talent og udviklingsgruppe (NTG) via ATK (fra Novice M).

Se også fra DSU's møde via YouTube.

Interesseret i endnu mere skøjteløb? 

Skole og gymnasium med skøjtelinie:

Vedr. Valhøjskole (fra 7 klasse - Rødovre)

Vedr. Vojens efterskole (Vojens)

Vedr. til Team Copenhagen vedr. skøjteløb (fra 10 klasse til gymnasium mf. - København)

Vedr. Team Danmarks  - gymnasieordning (gymnasium Virum mf.)

Personlige sponsorer til eliteløbere: 

DSU's udtaget eliteløber - Private sponsorer: DSU's Bestyrelse forhandler og godkender forbundssponsorer. Dansk Skøjte Union råder over logopladserne på det officielle Danmarks-tøj. Løberen skal til enhver tid præsentere forbundssponsorerne på bedst mulig vis og ikke handle på en måde, der kan være i strid med forbundssponsorers interesse. 


Løberen kan indgå aftaler med egne sponsorer, idet disse dog altid skal godkendes af Bestyrelsen. Sponsorer og disses produkter må ikke være i modstrid med DSU's principper om ren sport, ligesom de ikke må være i modstrid med evt. sponsorer for DSU.


Personlige økonomiske sponsorater skal godkendes på samme vilkår som ovenstående. Ved sponsorater på over 150.000 kr./år tilfalder der 10% i gebyr til Dansk Skøjte Union, der øremærkes direkte til sportens udvikling. Løberen skal overholde alle indgåede aftaler om promovering af de sponsorerede produkter og virksomheder, herunder stille op til events o. lign.

Se evt. regler på sponsor tøj her.

 

Se evt. mere på DSU's hjemmeside her.