Elitevolley i Hvidovre Volleyball Klub

​Hvad kræver det at blive et tophold i dansk volleyball?

Fælles kendetegn for topholdene:

  • Solid organisation og tilsvarende økonomi bag holdet.
  • Seriøst elitemiljø baseret på dygtige trænere, dedikerede spillere og stor træningsmængde.
  • Adskillige topspillere. Spillere på dansk landsholdsniveau eller udenlandske spillere på sammenligneligt niveau eller højere. (high performers)
  • Konstant fokus på at skabe og vedligeholde eliterammer og den ubegrænsede adgang til disse, så spillerne og support teams kan fokusere optimalt på fysisk og spillemæssig udvikling samt resultater.
  • Der har været en tendens til i høj grad at tilknyttet udenlandske spillere for at skabe et højt niveau. 
    Det er klubbens strategi at HVK arbejder målrettet med talentudvikling med henblik på at basere sine 1.hold på danske (gerne lokale) spillere.

Sportsligt niveau

Det overordnede mål for klubbens elitesatsning er fortsat at skabe og vedligeholde gode rammer og en attraktiv klub for ambitiøse volleyballspillere, samt at arbejde proaktivt for en bred ungdomsafdeling og talentudvikling.
Desuden fokuseres der løbende på at styrke, professionalisere og stabilisere organisationen og support team bag elitesatsningen, således at satsningen vedligeholdes og forankres langsigtet.

Det er essentielt at interessenter i projektet er bevidste om klubbens vision, mission og værdigrundlag som samlet betegnes som vores strategiske intentioner.

Tilbud, muligheder og modydelser

Mål for klubbens tilbud til elitespillere:

  • Attraktivt trænings-/udviklingsmiljø
  • Support Team med højt fagligt niveau
  • Kontingentfritagelse
  • Fri kørsel til kampe
  • Fysioterapi
  • Ortopædi og vejledning i forhold til fodtøj/indlæg
  • Kosttilskud tilgængeligt
  • Massage
  • Styrketræning og vejledning
  • Træningstøj og træningsdragt, taske, kamptøj, sko, mv.
  • Gratis materiale/udstyr, f.eks. sportstape, drikkedunk, indlæg, neoprenvarmere, knæbeskyttere
  • Moderne og professionelt udstyr f.eks. boldkanon, videotræning
  • Rejsekollektion (præsentation)
  • Kontrakt (fortrinsvis til udenlandske spillere)
  • Hjælp til at finde passende bolig
  • Job/uddannelse via klubbens netværk


Modydelse fra elitespillerens side:

  • Dedikeret og positiv indsats for holdet til træning og kamp
  • Fokus på refleksion på egen udvikling og rolle på holdet
  • Deltagelse i klubrelaterede holdopgaver, så resten af klubbens medlemmer opnår forståelse for, hvorfor omkostningerne til eliteprojektet har så markant en post på klubbens budget
  • Deltagelse i indtægtsgivende arrangementer for klubben, herunder boden på Roskilde Festival
  • Deltagelse i eventuelle sponsorevents
  • Rollemodel for ungdom
  • Introducere de unge i klubben til styrketræning
  • Forpligte sig til at følge klubbens alkohol- og dopingpolitik samlet i klubbens etiske kodeks
  • Evt. trænergerning på andre hold