Måske har du gået til gymnastik før og vil gerne fortsætte, eller måske har du aldrig gået til gymnastik, men har lyst til at prøve kræfter med det - holdet rummer begge dele.
På Springmix er der plads til alle. Vi arbejder med grundspring som vejrmøller, araberspring, håndstand, kraftspring, flikflak og salto, og i opvarmningen arbejder vi også med styrke, smidighed og små rytmiske sekvenser.
Springmix er et hold, hvor vi får sved på panden og smil på læben. Der er plads til hygge, alt imens vi arbejder målrettet på, at hver enkelt gymnast udvikler sig og oplever at blive dygtigere i løbet af sæsonen.
Til foråret skal vi ud at lave 1-2 opvisninger. Vi håber på, at sæsonen bliver en rigtig sjov og lærerig sæson, med en masse glade gymnaster. Træningen er én gang om ugen, og holdet er BÅDE for piger og drenge.
Vi forbeholder os retten til at tilbyde gymnasten at flytte hold, hvis det gavner gymnastens niveau.
Der vil derudover komme en merudgift til opvisningstrøje/dragt på ca. kr. 300,-
Hvis du har spørgsmål til holdet, kan du kontakte os her.
HUSK