Stoppestedet NH er en lokal borgerforening med visionen om at skabe et mødested for fællesskab og sociale relationer. Her kan lokale mødes for at drikke en kop kaffe, spille spil, lægge puslespil eller blot nyde en samtale. Foreningen arrangerer fællesspisninger, sangaftener, loppemarkeder, foredrag og kreative aktiviteter som strikkeklub, bogstudier og malerværksteder – kun fantasien sætter grænser.
Lokalerne er åbne for medlemmer hele foreningstiden med personlig adgangskode, så man altid kan mødes spontant, fx for at spille kort med naboen. Stoppestedet har allerede haft stor succes med åbent hus-arrangementer, Halloweenaktiviteter og fællessang, og kommende events som julekagebagning er i kalenderen.
Lokalerne bliver gradvist indrettet med donationer fra lokalsamfundet, og foreningen arbejder på at skabe en hyggelig og funktionel ramme for alle. Visionen er klar: styrke fællesskabet og gøre Stoppestedet NH til et naturligt samlingspunkt i lokalområdet.
Interesserede kan følge med i Facebookgruppen "NH borgerforening - interesserede" eller tilmelde sig nyhedsbrevet via susanne@fam-ostergaard.dk.