EFTERÅRSTURNERINGEN:
Vi har modtaget datoer for XV-landsholdets kampe i efteråret. Det betyder, at vi har lavet ændringer til programmet, så det hænger bedst muligt sammen. Bemærk, at pga. dommersituationen, har det været nødvendigt med ændringer i alle rækker.
Evt. ønsker om flytninger skal aftales med modstander og DRU jf. turneringsreglementet. Se efterårsprogrammet her og på turneringssiderne.
LOVÆNDRING GÆLDENDE PR. DAGS DATO:
Der er indført ny global test lov (trial law) i forhold til en klynge “bremse fod” (scrum brake foot). Test loven skal bruges i 15-mandskampe fra dags dato.
Når klyngen stilles op, skal begge hookere have én fod placeret frem forrest i midten af tunnelen for at hjælpe med at stabilisere klyngen og for at forhindre at klyngen rykker sig fremad.
- Når dommeren kalder ”crouch” skal hookeren have ”bremse foden” fremme
- Dommeren kalder ”bind” og ”set”
- Først da (efter ”set”) må hookeren fjerne bremse foden og placere den i linje med, eller bag, førsterækkens fødder.
Hvis foden ikke er placeret fremme som bremse helt indtil ”set” kaldet, eller den forbliver fremme efter ”set” kaldet, vil dette blive straffet med et frispark til det modsatte hold
TUNERINGSREGLEMENT:
Bestyrelsen har efter opfordring fra turneringsudvalget godkendt en ændring til turneringsreglement (senior), der træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Det drejer sig om turneringsreglementets §13, stk. 5 (senior mænd) og §10, stk. 4 (senior kvinder). Reglementerne ligger her.
Her er tale om en præcisering i forhold til hvem der kan indberette (ordlyden ”DRU” er fjernet) og hvilke forhold, der kan indberettes (henvisning til World Rugby lov 9 er indsat).