Danmark XV

Kvindelandsholdet Danmark XV

Efter 20 år uden et selvstændigt dansk kvindelandshold i XV rugby, blev 2024 året, hvor vi tog et historisk skridt. For første gang i to årtier samlede vi et hold, som sejrede i en venskabskamp mod Norge i november. Dette markerer begyndelsen på en ny æra for dansk rugby, hvor vi ønsker at skabe flere muligheder for kvinder i sporten og på sigt deltage i officielle internationale turneringer.

Traditionelt har danske kvinder haft begrænsede muligheder for at spille XV rugby, men det ændrer vi nu. Efter flere års samarbejde med Norge og Sverige, kan vi stolt præsentere et selvstændigt dansk kvindelandshold. Vi har en klar ambition om at etablere holdet i de europæiske turneringer inden for de kommende år.

I løbet af 2024 har vi afholdt tre træningslejre i København, Aalborg og Erritsø, hvor over 30 spillere fra hele landet deltog. Disse samlinger har lagt fundamentet for en stærk trup og skabt et nationalt sammenhold blandt spillerne.

Tak til vores sponsorer

En særlig tak går til Göteborg Rugbyförening, der har ydet uvurderlig støtte under opbygningen af kvindelandsholdet. Derudover skylder vi stor tak til Ocean.io, som har været holdets første sponsor. Deres støtte har gjort det muligt at give denne satsning en stærk begyndelse.

Vi søger flere sponsorer, der vil være med til at støtte udviklingen af XV kvindelandsholdet og dansk rugby. Hvis din virksomhed eller organisation ønsker at være en del af vores spændende rejse, kontakt os i dag for at høre mere om samarbejdsmulighederne.

Landstræner

Nina Vistisen

+45 42 44 83 60

Holdleder

Søren B. Fremming

+45 42 45 43 31

Sponsor

Ocean.io er hovedsponsor for WXV-landsholdet.


Hvis du vil høre mere om, hvordan din virksomhed eller organisation kan blive sponsor for kvindelandsholdet, så kontakt holdleder Søren B. Fremming på mobil 42 45 43 31.