U18-landsholdet i rugby er et nyt og spændende tiltag i dansk rugby, som samler de mest talentfulde unge spillere fra hele landet. Holdet bliver udtaget fra vores to regionale hold, fordelt mellem øst og vest, hvilket giver spillerne mulighed for at udvikle deres færdigheder i et konkurrencepræget miljø og samtidig skabe et stærkt fællesskab på tværs af klubber og regioner.
Dette landshold er en vigtig del af talentudviklingen i dansk rugby, hvor formålet er at sikre en solid overgang fra ungdomsniveau til seniorrugbu og dermed opbygge en stærk talentbase for fremtiden.
På U18-landsholdet får spillerne en unik chance for at træne og konkurrere under ledelse af erfarne trænere, der alle selv har repræsenteret Danmark på landsholdsniveau.
Spillerne lærer at fokusere på både tekniske og taktiske færdigheder, hvor træningsforløbene omfatter alt fra grundlæggende spilforståelse til specialiseret træning, der hjælper spillerne med at mestre spillets mere komplekse aspekter.
Samtidig arbejdes der målrettet med fysisk styrke, kondition og mental robusthed, som er afgørende faktorer for succes i rugby. Men også kost og ernæring og sund levestil er noget spillerne stifter bekendsskab med i landsholdstruppen.
Holdet deltager i internationale kampe og turneringer, hvilket giver spillerne værdifuld erfaring og hæver deres niveau til gavn for klubberne og dansk rugby som helhed.
At etablere og drive et U18-landshold kræver betydelige ressourcer. Det er en investering i fremtidens rugby-talenter, men også en økonomisk udfordring. Vi er derfor altid åbne for støtte og sponsorater til holdet, der kan hjælpe os med at sikre en stærk udvikling for de unge talenter. Hvis du er interesseret i at støtte eller har nogen i dit netværk, der ønsker at være med til at fremme udviklingen af fremtidens stjerner i dansk rugby, hører vi meget gerne fra dig. Sammen kan vi skabe en stærkere og mere kompetitiv talentbase, der vil løfte dansk rugby både nationalt og internationalt.
Tilgår snarest.
Vil din virksomhed være med til at støtte den positive udvikling i dansk rugby? Læs mere om at blive sponsor her.
Jan Andersen
+45
Morten Jørgensen
+45
Jan Nielsen
+45
Rikke Pedersen
+45