Rugby Danmark arrangerer – i samarbejde med værtsklubber – en regional udviklingsturnering for seniorspillere over 18 år.
Formålet med udviklingsstævnerne er at skabe et attraktivt og udviklende tilbud for klubber og spillere, som ikke er klar til at spille 1. divisionsrugby, herunder oldboys, nye spillere og unge spillere.
Stævnerne skal danne grundlag for gode rammer omkring rekruttering og fastholdelse af spillere gennem gode, udviklende og sikre kampe.
Derfor vil dommerne være orienteret om, at der kan være nye spillere på holdene, og at det derfor kan være nødvendigt at bruge tid på forklare hvad der dømmes, så alle får en god rugbyoplevelse.
Rugby Danmark stiller uddannede dommere til rådighed til udviklingsstævnerne.