Idrætten rammes ikke direkte af de nye restriktioner. Idrætten lukker IKKE ned i denne omgang og der kan derfor fortsat trænes/spilles rugby.
MEN i forhold til sociale arrangementer (julefrokoster), skal man som klub vurdere, om det er ansvarligt at afvikle disse.
RETTELSE: Restriktioner i forhold til tilskuere til indendørsarrangementer gælder IKKE idrætten (rettelse fra 9. 12). Se information fra DIF nedenfor.
DIF og DGI skriver:
Efter dialog med kulturministeriet i dag har ministeriet nu meddelt, at restriktionen IKKE omfatter idrætsforeninger-/klubber, så længe de ikke arrangerer indendørs koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende. Ordet ’lignende’ dækker altså IKKE over idrætsarrangementer, hvilket Kulturministeriet for kort tid siden har bekræftet på skrift.
Det er dermed fortsat muligt at have over 50 stående tilskuere/publikummer til et indendørs idrætsarrangement.
Fra DIF’s side opfordrer vi dog samtidig til, at alle arrangører af disse idrætsarrangementer – i det omfang det er muligt – tager forholdsregler, som kan være med til at hindre større smittespredning. Og at foreninger følger intentionen i anbefalingen til virksomheder i forhold til større sociale arrangementer og julefrokoster.
Læs mere i hos DIF og sig kontakt endelig DRU for evt. spørgsmål.