Lørdag aften blev Casper Ruby Dahl kåret som Årets Energibundt. Kåringen fandt sted i forbindelse med DR Sportens store årsshow, Sport 2020. Årets Energibundt kåres af Danmarks Idrætsforbund og Ørsted.
Stort tillykke til Odder Rugbys næstformand og til alle i Odder Rugby.
”Det er mennesker som Casper, der gennem deres frivillige engagement er med til at binde idrætsforeninger sammen. De gør en enorm forskel for andre og er med til at sikre de rammer og det sammenhold, som er afgørende for, at danskerne kan nyde godt af fællesskabet og dyrke den idræt, de elsker,” siger Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund og medlem af dommerpanelet, der udnævner Årets Energibundt.
Læs hele pressemeddelelsen hos DIF.
Odder Rugbys formand, Michael W. Batchelor fortæller: "Casper har i de mere end 20 år, jeg har kendt ham, hældt rigtig meget af sin dyrebare tid i klubben. Det har han først og fremmest gjort som spiller på førsteholdet og derudover som træner, underviser, bestyrelsesmedlem, kamparrangør, bolddreng når nødvendigt og, måske vigtigst af alt, som klubbens kommunikationschef. Der kan næppe sås tvivl om, at den drivkraft er årsagen til klubbens vækst i vækstperioder og klubbens overlevelse i de svære tider...".
Læs mere hos Odder Rugby på Facebook.
Hvis du missede Sport 2020, så kan du se showet på DRTV. På DR P4 kan du høre et interview med Casper fra søndagens program (ca. 32 min. inde).
Som Odder Rugby skriver, så spilles verdens bedste sport af verdens bedste mennesker. Tak for Casper og for alle landets fantastiske rugby-ildsjæle!
Foto her er taget af Ørsted i forbindelse med nomineringen. Læs mere hos Ørsted her. Ørsted har desuden bragt annoncer i landets aviser med Casper og kåringen!