Som de fleste vil have set, så er forsamlingsforbud forlænget til den 13. december. Det betyder også, at de nuværende retningslinjer fortsat er gældende (uændret).
Vi håber selvfølgelig, at det snart går den rigtige vej - så det igen bliver muligt at træne uden restriktioner. Nedenfor kan I se de fire oftest stillede spørgsmål til DIF - og svar på disse. I kan også altid søge mere information på www.dif.dk.
Myndighederne har åbnet for ansøgninger til en ny pulje, hvor målgruppen er voksne og unge over 21 år i bl.a. idrætsforeninger. Formålet er at sætte ind må ensomhed som følge af corona-pandemien ved at lave corona-sikre aktiviteter. Puljen kan søges frem til og med den 10. december og alle får svar inden jul.
Læs mere om pulje på Kulturministeriets hjemmeside, hvor man også søger.
Hyppigt stillede spørgsmål til DIF - og svar!
- Må en træner have ansvaret for aktiviteterne flere grupper samtidig?
Nej, en træner må ikke facilitere, kommunikere eller på anden måde være i kontakt med flere hold, der er til stede samtidig.
- Må vi sektionsopdele træningen med separate hold (og trænere)?
Ja, der fortsat kan gennemføres træning i flere grupper på max 10 personer inkl. træner, hvis der er tale om grupper med egen træner og træningsforløb.
- Hvad er reglerne for brug af mundbind ved idrætsaktiviteter?
Alle personer over 12 år skal bære mundbind i offentligt tilgængelige steder indendørs – også idrætsfaciliteter. Der skal bæres mundbind ved ankomst og afgang til omklædningsrum eller hal, hvis man møder omklædt.
- Må vi afholde sociale aktiviteter i forbindelse med idrætsaktiviteter?
Frem til foreløbig den 2. januar 2021 bør alle sociale aktiviteter i forbindelse med idrætsaktiviteter aflyses. Dette gælder fx julehygge/afslutning, fester, fællesspisning, klubaftener mv., og anbefalingen omfatter både sociale aktiviteter før og efter idrætsaktiviteter, ligesom det også gælder for selvstændige arrangementer.
Se også DIFs anbefalinger, hvis et medlem skulle blive testet positiv for corona.