Med forlængelsen af de nuværende restriktioner og med udsigt til et svært efterår, har DRU besluttet at ændre strategi.
Dette sker i et håb om at vi kan afvikle så meget rugby som muligt, under de til enhver tid gældende restriktioner.
Det betyder at alle kampe/stævner ændrer status fra værende DRU/uofficielle DM aktiviteter – til at være træningsaktiviteter.
Forsamlingsforbuddet bliver afgørende for, hvordan aktiviteterne gennemføres.
Den ny strategi træder i kraft fra den 5. oktober (reelt set lørdag den 10. oktober).
Der tages udgangspunkt i allerede planlagte kampe/stævner og der udarbejdes over weekenden vejledning til afvikling.
DRU vil fortsat udpege dommere til kampe/stævner og hjælpe med at koordinere så meget som muligt.
Der er stadig ingen, der tvinges til at spille – og det bliver nødvendigt at klubberne fortsat har tæt kontakt i forhold til retningslinjer, antal og tilskuere.
Der udsendes som sagt mere information efter weekenden. Denne vil tage udgangspunkt i følgende:
Når forsamlingsforbud er 50 personer:
XV: Max 20 spillere og 2 ledere pr. hold (40 spiller, 4 ledere, 3-4 dommere, 1 coronanasvarlig og 1 tilskueransvarlig). Klubber kan på dagen aftale om der spilles med flyvende udskiftninger, kortere halvlege m.m.
Sevens kvinder: DRU koordinerer dage, hvor der kan samles max 40 spillere (3-4 hold).
Ungdom: Udviklingskonsulenten koordinerer klubaktiviteter
Når forsamlingsforbud er 100 personer:
XV: Kan afvikles normalt
Sevens kvinder: kan spille op til 5 hold – regional/niveau opdeling fastholdes
Ungdom: Hele årgange kan samles – regional opdeling fastholdes
2. divisionsfinalen 2020 aflyses. Pokalturneringen sættes tidligst i gang til foråret.
Hvis forsamlingsforbud kommer under 50 personer, så vil vi naturligvis forholde os til den situation.
Vi håber med ovenstående at der bliver spillet meget mere rugby, så længe der er mulighed for det!
Vi modtager som altid gerne spørgsmål eller kommentarer fra klubberne.