Der er netop udsendt nye retningslinjer for rugby til alle klubber. Retningslinjerne kan ses her - og hos DIF finder man de generelle retningslinjer for idræt samt Q&A.
Med de nye retningslinjer er der åbnet for træning med kontakt, dog underlagt en del forbehold.
Om alt går godt, vil vi om ca. 4 uger kunne genindføre fuld kontakt og træningskampe - og dermed være klar en en form for turneringsaktivitet i slutningen af august.
Hvis retningslinjerne giver anledning til spørgsmål, så må man endelig kontakte DRU - ligesom materialet også vil blive gennemgået med klubberne på søndagens repræsentantskabskmøde.
De generelle retningslinjer for idræt åbner nu også mulighed for at klubhuse kan åbne for sociale arrangementer, dog under forudsætning af at forsamlingsforbud (50 pers.) og afstandskrav overholdes (samt evt. kommunale tilladelser).
Det er naturligvis en forudsætning, at alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes i forbindelse med alle klubaktiviteter.