Efter forlængelsen af den delvise lukning af Danmark følger hermed en status fra DRU i forhold til de planlagte aktiviteter.
Vi aflyser alle aktiviteter frem til og med den 13. april – og henstiller til at alle klubber gør det samme, uanset størrelsen af forsamlingen. Det er nu, vi holder sammen - og vi knækker kun kurven ved at holde afstand. Det er vi overbeviste om at alle bakker op om.
Vi planlægger nu efter sæsonstart den 2. maj 2020 (se mere nedenfor), men situationen kan naturligvis stadig nå at ændre sig.
DRUs ”Corona-gruppe” mødes som minimum ugentligt og vi vil løbende orientere om kommende ændringer.
Følgende DRU arrangementer er aflyst/udsat:
Alle kurser i marts og april måned:
15. marts WR niveau 1 dommerkursus, øst
16.-18. marts WR niveau 1 trænerkursus, øst
22. marts Kids First dommerkursus, CSR
26. marts Kids First dommerkursus, ARK
26. april WR XV trænerkursus 1 ARK
26. april WR Sevens trænerkursus RK Speed
26. april WR dommerkursus, niveau 1 ARK
Vi arbejder på en online løsning i forhold til Kids First kurserne. Vi tilretter krav og retningslinjer til klubberne efter forholdene.
Hele DRUs kursuskalender vil blive opdateret. Vi afventer situationen og skal naturligvis også koordinere med de respektive educators.
Landsholdssamlinger i marts og april måned:
21.-22. marts Danmark Sevens, U19
28.-29. marts Danmark Sevens, kvinder
28.-29. marts Danmark Sevens, mænd
3.-5. april Danmark XV, mænd
13. april Danmark Sevens, mænd
Følgende landsholdssamlinger afventer information fra Rugby Europe samt en vurdering fra landstrænernes side, i forhold til om det giver mening at gennemføre:
18.-19. april Danmark Sevens, kvinder (Malmø Sevens aflyst)
25. april Danmark Sevens, mænd
25.-26 april Danmark Sevens, U19
Vi er i løbende kontakt med Rugby Europe ang. forårets landsholdsaktiviteter. Seneste udmelding er, at alle aktiviteter er indstillet frem til og med den 15. april, men vi forventer en opdatering (og forlængelse) i denne uge.
Turneringsaktiviteter:
28. marts Pokalkvartfinale HRK v CSR
1. april DM Sevens Serie 1, kvinder
4. april Pokalsemifinaler
18. april DM XV, 1. division
18. april DM XV, 2. division vest
18. april B&U 1 hos Hamlet
Pokalturneringen 2019/20 udsættes. Hvis det bliver praktisk muligt, vil turneringen forsøges gennemført i løbet af sæsonen. Vi kan dog ikke garantere, at der bliver mulighed for at afvikle turneringen.
I kvindernes DM Sevens Serie forventer vi pt. at sæsonen fastholdes uændret og en ny dato for 1. DM serie følger når vi ved mere. Vi tager forbehold for evt. ændringer til landsholdets sæson, som kan have indflydelse på turneringen.
B&U turneringens 1. stævne udgår.
Det vil altså sige, at vi pt. forventer sæsonstart den 2. maj. Dette giver mulighed for at klubber kan gennemføre træningssamlinger inden opstart. Situationen kan naturligvis stadig ændre sig.
Det kan ikke undgås, at der bliver ændringer til kampprogrammet for at få plads til udsatte kampe.
Der ændres ikke i programmet for den 2. maj – da det vil være nødvendigt for klubber at forberede kampe/rejser. Dette forudsætter at der ikke bliver tale om yderligere udsættelser.
RUGBYweekend
28. marts RUGBYkonference
29. marts Repræsentantskabsmøde 2020
RUGBYkonferencen udsættes til efteråret.
Bestyrelsen arbejder pt. på en ny dato for selve repræsentantskabsmødet (på denne side af sommerferien). Kan mødet ikke afholdes på traditionel vis, vil bestyrelsen overveje at holde mødet digitalt, så bl.a. valg og økonomi kan komme på plads.
Mødematerialet er udsendt rettidigt (i forhold til oprindelig dato) og den nuværende bestyrelse fungerer som en form for ”forretningsministerium” i perioden frem til mødets afholdelse.
SOMMERLEJR I SPJALD, DEN 28. JUNI TIL 2. JULI:
Vi håber fortsat at gennemføre sommerlejren og vil derfor udsende invitation inden Påske. Vi vil dog ikke udelukke, at sommerlejren må aflyses i år. Dette er helt op til situationen og om hvorvidt det til den tid vil være ansvarligt at samle så mange børn på et sted.
Vores ansatte (inkl. IKC medarbejdere) arbejder fortsat hjemmefra. Der svares derfor ikke på DRUs hovednummer (43262800). Kontakt administrationen på mail.
De mange ændringer er ærgerlige, men uundgåelige i en situation, der kræver at vi alle tager ansvar for hinanden og for samfundet.
Jens Aage Skare Nielsen
Formand
LINKS:
- Coronasmitte.dk, her finder du en meget udførlig Q&A
- Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
- Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk
- Statens Seruminstitut: www.ssi.dk
- Udenrigsministeriet: www.um.dk
- Danmarks Idrætsforbund: www.dif.dk
- Idrættens Forsikringer: http://www.idraettensforsikringer.dk/Idr%c3%a6tsrejse